Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
879 af kvænsk herkomst,
99 af norsk-finsk herkomst,
309 af norsk-kvænsk herkomst,
128 af finsk-kvænsk herkomst.
I Finmarken er de helt norske skolekredse de færreste; de
sprogblandede er de fleste. Somme steder bruges norsk, kvænsk
og finsk om hverandre i klassen. Blandt finner og kvæner er
der vistnok noget kjendskab til norsk blandt mændene, men
kvinderne forstaar gjennemgaaende ikke norsk, og de er lidet
villige til at lære det. Som kvinderne er børnene, indtil de en
tid har været paa skole.
Kun i Koutokeino bruges ved undervisningen i
kristendomskundskab finsk. Men der er kredse, hvor læreren næsten helt
har undladt at befatte sig med norsk, og hvor intet barn forstaar
saa meget norsk som en norsk hilsen. Forordningen af 18de
april 1898 er ikke gjennemført.
Bøger med dobbelte tekster benyttes af og til i skolerne.
Lærerne anser dem som hinderlige for fremgangen i norsk. De
forhandles for det offentliges (finnefondets) regning, og skylder
endel af sin udbredelse, at de er af godt materiale med stærke
bind i forhold til prisen, j Næsseby f. eks., hvor skolestyret har
besluttet, at alle bøger med dobbelte tekster skal forsvinde fra
skolen, holder de sig dog, fordi de er saa stærke.
I de sidste aar har man, som berørt, søgt at forbedre
folkeskolerne i Finmarken, navnlig i de blandede sprogdistrikter. Man
søger at lette tilsynet med skolen i disse distrikter og at sætte
enkelte skolekommuner istand til at forlænge skoletiden, videre
i større udstrækning end før at internere paa skolens bekostning
fjerntboende elever paa skolestedet; ekstraordinære bidrag ydes
til skolernes bedre udstyr med undervisnings- og anskuelsesmidler
og til anskaffelse af faste skolehuse med lærerbolig.
Finmarken lider af mangel paa lærere. Adskillige poster har
i en aarrække været ledige, i andre har man maattet ansætte
folk uden særlig uddannelse.
Af 164 skolekredse er de 85 forsynet med egne skolehuse.
I 27 har lærerne jordvei og bolig. De leiede lokaler er ofte
smaa.
Lærerlønningerne er nu bragt op saavidt, at de kan øve
nogen tiltrækning. Statsmagterne har i denne henseende vist
liberalitet, og amtskommunen og de engere kommuner har gjort
anstrengelser for at byde gode lærerlønninger.
Men det er et tungt og slidsomt arbeide i en sprogblandet
skole i daarlige skolelokaler; livet blandt en ofte lavtstaaende,
fremmedartet og fremmedtalende befolkning er ensomt og klimatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
