Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
I amtet er ingen fortsættelsesskoler eller abnormskoler.
Af offentlige, kommunale og private høiere almenskoler med ret
til at afholde afgangseksamen, var der alene i de tre byer:
Hammerfest kommunale høiere almenskole med 4 klasser i
middelskolen; 4 lærere og 1 lærerinde.
Vardø kommunale høiere almenskole med 4 klasser i
middelskolen; 3 lærere og 1 lærerinde.
Vadsø kommunale høiere almenskole med 4 klasser i
middelskolen og 2 klasser i forberedelsesskolen; 4 lærere og 2 lærerinder.
Finmarkens amtsskole i Vadsø har i femaaret 1896—1900
aarlig havt et 24 ugers guttekursus og et 16 ugers pigekursus,
gjennemsnitlig besøgt af 31 gutter og 24 piger.
Amtsskolen i Vadsø søges af ikke faa elever af kvænsk eller
norsk-kvænsk nationalitet.
Amtsskolen i Alten havde i skoleaaret 1901—02 kursus for
27 piger, 1 lærer og 2 lærerinder, og et guttekursus for 26 gutter,
2 lærere.
Amtsskolen i Vadsø havde i skoleaaret 1901—02 pigekursus
for 18 piger med 1 lærer og 1 lærerinde og et guttekursus for
22 gutter med 2 lærere og 1 lærerinde.
I Finmarkens amts byer var der i 1900 1 212
undervisnings-berettigede børn, deraf var 630 gutter og 582 piger; 54 af disse
deltog i den frivillige undervisning i folkeskolen. Der var 8
gutte- og 7 pigeklasser og 23 fællesklasser.
Skoledagene var 196 273, hvoraf forsømtes 24 092. Der var
13 lærere og 14 lærerinder.
Fattigvæsenet. Finmarkens befolkning eier vistnok ikke
meget, men antallet af fattige burde ikke være meget stort blandt
den talrige kystbefolkning, eftersom det gavmilde hav som regel
tillader enhver arbeidsdygtig mand, der vil anstrenge sig og
passer sin fangst og sin fortjeneste, at livnære sig. I ældre tid var
antallet af dem, som flk fattigunderstøttelse, færre i Finmarken
end ellers i landet. I 1832 var det af 1 000 ca. 12.5, som
understøttedes, men i rigets landdistrikter 25.0 eller det dobbelte.
Nu er det omvendt.
I 1900 understøttedes i riget 75.6 personer af 1000, i
Finmarken 94.0.
Om ordningen af fattigvæsenet i ældre tid, omkring ] 832,
beretter Bode:
I almindelighed havde hvert sogn sin særskilte fattigkasse;
undertiden var denne fælles for hele præstegj eldet og bestyredes
af bygdekommissionen, det vil sige af sognepræsten med
medhjælperne, samt lensmanden og klokkeren og stundom en eller
flere sognemænd. Hver høst bestemtes den understøttelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
