Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
53 1
skulde uddeles i den kommende vinter. Mindre sager afgjorde
sognepræsten eller de medlemmer, som boede paa stedet.
Foruden tavlepenge samt tilfældige indtægter af mulkter og frivillige
gaver bestod fattigkassens indtægter af den aarlige fattigtold,
som udlignedes i gjennemsnit omtrent 16 skilling aarlig for hver
rettighedsmand. Paa nogle steder, som i Kistrand, ydedes
fattigtold i form af rugmel, sædvanlig 8 pd. af hver
rettighedsmand.
I fjeldsognene var der ingen fattigskat; de faa skillinger,
som kom ind tilfældigvis, gaves til trængende, mere fordi de
var der, end fordi disse behøvede dem, da deres slægtninge bar
omsorg for dem. Arbeidsføre mennesker flk aldrig andet end
midlertidig understøttelse foranlediget ved sygdom eller
forbigaaende uheld; forældreløse fattige børn behøvede fattigvæsenet
sjelden at drage videre omsorg for end ved at betale deres
undervisning, da andre sædvanlig tog dem til sig. Det blev
fornemmelig krøblinge og gamle enker, som var gjenstand for
fattigvæsenets forsørgelse; men ogsaa disse fandt i almindelighed
et tilflugtssted hos paarørende eller andre og flk kun en liden
hjælp af nogle voger rugmel og 2 til 4 spd. til klæder.
I 1900 var antallet af understøttede hovedpersoner i riget
76 764 og af bipersoner 92 603, tilsammen 169 367 understøttede
fattige, hvilket er 75.6 pr. 1 000 af folkemængden i 1900; i
landdistrikterne 64.48 og i byerne 103.54 pr. 1 000 af
folkemængden.
I Finmarkens amt var i 1900 antallet af understøttede
hovedpersoner 1 336 og af bipersoner 1 763, tilsammen 3 099
understøttede fattige, hvilket er gjennemsnitlig 94.04 pr. 1 000
af folkemængden.
I amtets landdistrikter var antallet af de i 1900
understøttede hovedpersoner 958 og af bipersoner 1 228, tilsammen 2 186
understøttede fattige, hvilket er 83.72 pr. 1 000 af folkemængden,
over 8 pct. eller hver 12te indvaaner.
I byerne tilsammen var antallet af de i 1900 understøttede
hovedpersoner 378 og af bipersoner 535, tilsammen 913
understøttede fattige, hvilket er 133.42 pr. 1 000 af folkemængden,
1 B1/s pct. eller mere end hvert 8de individ.
Fattiggaarde eller fattighjem findes ikke i Finmarkens amt.
Herredskommunernes udgifter til fattigvæsenet i
regnskabs-aarene 1896—1901 udgjorde aarlig 32.50 pct., 32.00 pct., 33.36
pct., 34.86 pct., 34.05 pct., 30.67 pct. af kommunernes samtlige
udgifter.
Medens udgifterne til fattigvæsenet i 1900 udgjorde 110 089
kr. eller kr. 3.35 for hvert menneske i amtet, var det i 1832
41/3 skilling eller kr. 0.14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
