Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYRLIGE SAGN I DEN ÆLDRE HISTORIE.
559
Af spidserne er ca. 183 fundet paa 13 bopladse, og af
knivene er 111 fundet paa 10 bopladse.
Derhos er ca. 183. skiferspidser fundet sammen med
flintsager paa 18 findesteder, og 82 skiferknive paa 5 findesteder er
fundne sammen med flintsager.
Det vil imidlertid sees af fortegnelsen, saaledes som
overlærer K. Rygh bemærker, at der er færre fund af skifersager i
Finmarkens amt, end man kunde have ventet, hvad han sætter
i forbindelse med, at der i disse egne foregaar saa liden
jorddyrkning, saa der er liden anledning til at opdage skifersagerne.
Et aldeles overveiende antal af fundene af skiferredskaber
skriver sig fra kystbygderne.
En form af skiferoldsager, de eneggede knive, hører særlig
hjemme i det nordlige Norge. Af ca. 220 deslige knive er 210
eller 95 pct. fundne nordenfor sydgrændsen af Søndre
Trondhjems amt,
I Norge blev denne gruppe, den arktiske stenalders fund,
som før omtalt, først udskilt som en egen art af oldsager af
professor O. Rygh i 1866, idet han gjorde opmærksom paa, at
spyd- og pilespidser af dette eiendommelige slags er ikke sjeldne
i Norge; undertiden findes ogsaa knive af samme stenart og af
en særegen form (rimelig brugte til skindberedning). Disse sager
antoges at tilhøre en anden kultur og et andet folk end de
almindelige, velbekjendte stenoldsager, der stemmer i form og stof
med Danmarks og Sydsveriges. De fandtes netop hyppigst i
Tromsø og Finmarkens amter, hvor de almindelige stensager er
yderst sjeldne; man kunde med rimelighed henføre dem til
finnerne.
En hel del af de fund, som blev gjort i Norge, var egnede
til at vække tvil om rigtigheden af den opfatning, at skifersagerne
er levninger efter en egen stenalderskultur, tilhørende et eget
folk, finnerne. De talrige fund af skiferspidser fra den
sydvestlige del af landet, fra Jæderen, synes uforenelige med denne
theori, da finner neppe nogensinde har holdt til her.
Værksteds-og bopladsfund opdagedes, hvor gjenstande af flint og skifer
forekom sammen, saa at de maa antages samtidig nedlagte. Paa de
jæderske pladse findes pilespidser af skifer jevnlig enkeltvis blandt
store mængder flintstykker, og paa pladse i Bjørnør og i Fiatanger
findes tildannede stykker og arbeidsaffald af flint blandet med
en mængde redskaber, emner og affald af skifer. Paa en boplads
paa Vespestad paa Bømmeløen i Søndhordland fandt H. Schetelig
ganske faa stykker af flint blandt en stor mængde af arbeidede
stykker og affald af stenarter, som hører hjemme paa selve stedet.
De nye kjendsgjerninger bragte professor Rygh til at forandre
sine meninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
