Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2 FINMARKENS AMT.
K. Rygh mener, at (len forskjellige tilgang paa materiale
alene ikke tilstrækkelig kan forklare forholdet mellem
skiferfundenes og flintfundenes udbredelse.
At redskaber af flint og af skifer til en vis tid har været
brugt samtidig, anser han som bevist ved værkstedspladsene, og
forekomsten af skiferspidser i de sydligste kystegne mener han
tilstrækkelig forklares som en følge af samfærdsel og samhandel
imellem det sydligere og nordligere af landet.
Naar der i Norge er fundet redskaber af flint af de
almindelige sydlige typer ikke alene i Ranen og ved Bodø, men ogsaa
i Steigen, i Vaagan i Lofoten, i Sortland i Vesteraalen og endog
i Tromsøsundet nær Tromsø, er det utvilsomt, at saadanne
stykker er komne nordover gjennem samfærdsel og handel.
Omvendt maa der gjennem handel ogsaa kunne være ført
stenredskaber, som hørte hjemme i det nordlige Norge, sydover
landet, særlig langs med kysten. Naar saadanne redskaber af
sten først var bekjendte, kunde det ikke ligge fjernt at efterligne
dem paa steder, hvor skifer var forhaanden, men hvor der var
mangel paa flint.
De nævnte redskaber synes fortrinsvis at høre hjemme i de
egne, hvor tilgangen paa flint var sparsom, og herfra er de
udbredt og efterlignet i andre egne, hvor tilgangen paa flint heller
ikke var overflødig.
At redskaberne flk en noget anden form, kan delvis være en
følge af stenartens beskaffenhed, som dens skifrighed, der ikke
tillod bekvemt helt at eftergjøre flintredskaberne, der vel har
været de ældste og modellerne.
Om det ethnologiske spørgsmaal, som er knyttet til denne
gruppe af oldsager, bemærker K. Rygh, at udelukkende
arkæologiske bevismidler er lidet tilstrækkelige til at afgjøre saadanne
spørgsmaal, naar det arkæologiske materiale er af den art, som
tilfældet er her.
Gamle grave. I Finmarken er der en del begravelsespladse,
som maaske bedst omtales her under afdelingen om forhistorie,
skjønt det ikke er givet, at de tilhører den forhistoriske tid.
Allerede Lillienskiold omtaler deslige grave:
«Deres døde begraves og under store stenhobe eller nedlægges
i mægtige stenurer, efterat legemet først var indsvøbt og forvaret
i næver. Af deslige begravelsessteder finder man adskillige i
Varangerfjorden, helst liggende ved sjøkanten, og stedet ser ei
anderledes ud end som en flad stenhob, som ofte indtager stor
plads, saasom finnerne har ladet sig nedgrave partivis. Kuriøs
er at se, hvor de har indrettet gravene fordum med aflange
hellestene til alle sider over og linder, hvor man end ofte træffer de
dødes ben, baade renlige og nette.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
