Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
Ifølge jordebog af 1694 var der i en lang stenur imellem
Vadsø og Andersby «mangfoldige grave af 6 stenheller, en under,
en over, en paa hver - side og en ved hver ende, som finnerne i
forrige tider har begravet sine døde i, og sees i hver grav et
helt menneskes benrad, hvis legeme har været indsyet med
sene-traad i næver lige efter dets skikkelse, og ligger saadan indsyning
ganske hel, tør og ren, og sees hver sting i næveren».
Leem fortæller om begravelser: «Efter beretning pleiede
finnerne i forrige tider hos sine offersteder begrave deres lig, der i
levende live havde vist gode prøver paa at være vel øvede i at
skyde; men de øvrige maatte tage til takke med andre gravsteder
i ørkenen. Over graven hvælvede man en slæde eller saakaldet
kjerris. Sine afdøde pleiede de og henlægge i store stenhobe
eller stenurer, efterat legemet først var indsvøbt i næver, der er
den tynde birketræbark, hvormed norske bønder tækker sine
hustage. Legemets egentlige hvilerum i samme blev tilredt af tynde
aflange stene, de saakaldte stenhylder, af hvilke nogle sattes ved
siderne, hovedet og fødderne, andre blev lagte til bund under, og
til laag over samme og saaledes forestillede en ligkiste.»
J. Fritzner har i 1846 (Nor IlT) givet en beskrivelse af de
i Østfinmarken forekommende hedenske grave.
Den yngste klasse af begravelser er de, som er indrettede
som vore sædvanlige grave; de er undersøgte paa Skjaaholnien i
Varangerfjorden, hvor der findes mange saadanne, dels paa det
mod nord gaaende nes Skajanjarg (det er Skjaanes) dels paa øens
vestside.
Paa Skjaaholmen havde finnerne sine madhuse, hvoraf navnet
Skjaaholmen. Skjaa betyder en stolpebygning. Her puttede de
efter Speculum boreale mangen død ned uden videre ceremoni.
Deslige grave findes ogsaa paa høiderne Vs mil fra stranden
mellem Komagvær og Kramvik paa nordsiden af Varangerfjorden.
Disse nyere grave er sikkerligen finnegrave.
En anden art af begravelser er de, som findes under store
stene eller klippestykker, overhovedet i naturlige gjemmesteder,
hvor rummet ofte er snevert og adgangen besværlig.
Deslige grave findes paa Skjaaholmens østside og mange spredt
andre steder, saaledes ved Rapnjask (paa Angsneset), ved Næsseby,
i Klubvik, ved Saltjernet, alt steder omkring Varangerfjorden.
Sædvanlig indeholder de kun ben, men der er ogsaa fundet næver
i graven.
Gjemmestedet eller graven er ofte lukket af en liden vold
af jord og sten.
Et tredje slags begravelser ligger dels i naturlige stendynger,
der benyttes som gravsteder, eller de er kastede sammen af
mennesker; de naturlige dynger bestaar enten af flade stene, der
36 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
