Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 4*2
FINMARKENS AMT.
Imidlertid faar vi her hjælp hos en anden videnskab —
antropologien kan nemlig med største sikkerhed sige, at de
skeletter, som er fundet i gravene, ikke er lappiske (finske),
gravene altsaa heller ikke.
I modsætning hertil er overlæge C. F. Larsen, der har
undersøgt de i Varanger fundne kranier, kommet til det resultat,
«at 14 med nogenlunde sikkerhed kan antages at være
finnekranier, medens 6 er mere usikre, kanske blandingsformer,
kanske varianter».
Efter de foreliggende undersøgelser synes de gjenstande, som
findes i gravene, at tyde paa, at den nærmest liggende antagelse,
at det er finnegrave, er den rimeligste; men de er af forskjellig alder,
og som fund af et nordisk sværd og nogle sjeldne jernredskaber
viser, er gravene fra den tid, da nordmændene (eller russere)
var kommet i forbindelse med finnerne.
Fund som de ved Mortensnes er gjort andre steder. Paa
Kjelmøen paa en lyngbegroet flade er fundet sammenlagte stene
med aske og kul imellem, tydelige gamle ildsteder, og paa en
anden kant af den store hobe af mindre stene, sandsynligvis
grav-røser. Paa den nævnte flade fandtes i 1861—1865 under
torvjorden en mængde forskjellige sager, stykker af et kar af brændt
ler og af renhorn; en mængde pilespidser til at stikkes ind i
skaftet, kastepile, harpunspidser, fiskekroge, et stykke af en sag,
et par skeer, en kam, et stykke, som synes bestemt til øks, en
meisel samt en mængde forskjellige tildannede stykker af ben og
renhorn, en tand af en bæver og et rør af fugleben,
sandsynligvis brugt til derigjennem om vinteren at suge vand op. Ved
at sammenligne disse sager med de paa Mortensnes fundne, som
utvilsomt maa henføres til finnernes hedendomstid, bliver det
klart, at sagerne er samtidige og hidrører fra samme folk; sagerne
har lighed med ting, som endnu bruges af finnerne (N. Nicolaysen).
Ved enkelte grave findes opreiste stene lig bautastene. Af
saadanne stene kjendte Fritzner tre i Østfinmarken. Den ene
staar opreist omtrent midt imellem Rapnjask og et vestligere
liggende nes kaldet Ajbasamnjarg, temmelig langt oppe fra stranden;
den kan dog tydelig sees af de forbireisende. Den er fæstet i
en klipperevne, er omtrent 3 tommer tyk og 4 alen høi, har nu
en mod vest ludende stilling, medens fladsiderne, der er omtrent
9 tommer brede, vender mod nord og syd. Faa skridt nærmere
sjøen er en grav af den slags, som findes ved Klubben og
Mortensnes. Finnerne mener, at en stallo er begravet der.
En anden bautasten staar paa Vadsø kjøbstads grund, straks
vestenfor Landhuselven. Den skal igjen være reist op af provst
Deinboll. Der ser ud til i nærheden at have været en grav lig
de paa veien mellem Jarfjord og Bøkfjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
