Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIK.
565
Denne sten har i umindelige tider staaet i Ytre Kvænby i Vadsø.
Ligesom stenen paa Mortensnes længere inde i fjorden antages
den at stamme fra norske vikingers færder. Stenen staar paa
held i grunden og rager et par meter over jordens overflade.
Ifølge et andet finsk sagn skal et slag mellem tsjuderne og
finnerne være blevet afgjort ved tvekamp mellem tsjudehøvdingen
og den vældige finske kjæmpe Ivvar, Ibbas eller Iggas (Ingas)
søn, der skal have nedlagt sin modstander i rygtag. Denne Ivvar
var saa stærk, at han løftede den store sten og stødte den saa
kraftig mod jorden, at den borede sig dybt ned i grunden og
paa den maade blev staaende der. Ivvar havde to ældre brødre,
der ogsaa skal have havt gode kræfter; men i denne henseende
overgik dog moderen langt alle sine sønner. Da hun engang i
et uveir fra stranden saa sine sønner møisommelig ro baaden
frem mod stormen, vred hun i sin harme over, at det ikke gik
fort nok, sine tykke lovotter tvers af.
Ifølge Næsseby kaldsbog, fortæller gamle finner, at der paa
stedet har staaet et slag, hvori finnerne beholdt valpladsen, men
deres konge Morten faldt.
Tomten i Ytre Kvænby, hvor stenen staar, kaldes endnu af
finnerne «torvet» (sjiljo).
Den tredje bautasten staar nær handelsstedet Mortensnes.
De 13 koncentriske stensætninger, som omgav den, sees endnu
tydelig. Stenen ved Mortensnes kalder finnerne Ccevcagædge eller
Graksestenen. Stenen ligger omtrent 8 m. o. h. og er en grov
kvartssandsten, 0.8 m. bred, 0.1—0.15 m. tyk og 2.5 m. høi. Den
staar paa skakke.
En sten ved Kvitnes i Tanafjorden straks indenfor Hornet
har Fritzner hørt omtalt, men ikke seet.
Stenen ved Mortensnes er efter N. Nicolaysen utvilsomt reist
over en norsk viking. Disse stene er tildels af finnerne
betragtede som hellige, de har smurt tran paa dem, saa at de er blevet
offersteder, og enkelte finnegrave er lagt nær dem.
Endnu i 1848 saa Nordvi en dag i marts stenen ved
Mortensnes paa den østlige side overgydt med tran, hvad der er
tegn paa ofring.
Eventyrlige sagn i den ældre historie.
Finmarken var allerede i middelalderen, eller saa langt som
de norske historiske overleveringer naar tilbage, beboet af finner,
og de strækninger, over hvilke finnerne færdedes, kaldte vore
fædre Finmçrk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
