Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
585
han blev gift med kongen af Frankriges eneste datter og arvede
efter ham Frankrige.
I kong Lludds tid kom der tre store plager over Britannien;
den første var den, at et underlig fremmed folk kom did; de
kaldtes korannieit; deres viden var saa stor, at der ikke kunde
føres nogen samtale i Britannien, hvor sagte man talte, uden at
de hørte det; derfor kunde man ikke komme dem tillivs; den
anden plage var et skrækkeligt skrig, som natten til hver Iste
mai lød ved hver rygende arne over hele Britannien. Det skræmte
folk slig, at mændene tabte farve og mod, og kvinder fødte i
utide. Unggutterne og pigerne mistede forstanden. Dyr, træer,
jord, vand, alt forstyrredes. Den tredje plage var den, at hvor
store forraad af levnetsmidler der end blev samlet hos kongen,
om det saa var mad og drikke for et helt aar, flk man dog ikke
noget af det, undtagen det, som blev fortæret første nat. Og
de to sidste plager kunde ingen udgrunde aarsagen til; man havde
bedre haab om at faa fred for den første end for den anden og
tredje plage.
Kong Lludd sammenkaldte alle sine stormænd, og efter deres
raad udrustede han en flaade for at raadspørge sin broder, kong
Llevelys i Frankrige, som var vis og raadsnild. Llevelys mødte
sin broder paa havet, og da de traf sammen, slyngede de armene
om hverandres hals og hilsede hverandre kjærlig. Da Lludd
fortalte, hvorfor han søgte ham, sagde Llevplys, at han alt vidste,
hvorfor han kom. For at kunne tale sammen, saa at vinden ikke
tog deres ord og bar dem til korannieit, lod Llevelys gjøre et
stort kobberhorn, som de talte gjennem. Men hvad de end sagde,
saa hørte ingen af dem andet end hadske og bitre ord, ganske
det modsatte af meningen. Saa skjønte Llevelys, at der sad en
djævel i hornet, som krydsede og forvildede deres tale; derfor
spylede han hornet ud med vin; thi ved vinens kraft bliver
djævelen drevet ud.
Da de saa kunde tale sammen, sagde Llevelys, at han skulde
give sin broder Lludd nogle insekter. Nogle af dem skulde han
gjemme og holde ilive, om en lignende plage skulde komme en
anden gang. Resten skulde han knuse i vand; dette var et godt
middel til at tilintetgjøre korannieit.
Naar han kom hjem i sit rige, skulde han kalde hele
befolkningen sammen, baade sine egne stammer og korannieitfolket,
som om han vilde stifte fred mellem dem. Naar de da alle var
tilstede, skulde han tage tryllevandet og stænke ligelig udover
dem alle. Vandet vilde forgifte korannieit, men det vilde ikke
dræbe eller skade nogen af hans eget folk.
«Og den anden plage i dit rige,» sagde han, «det er en
drage. Med den slaas en drage af anden race og prøver at over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
