Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
finnerne i gamle historiske sagn.
587
ham. Kampen var frygtelig; der sprutede gnister af deres vaaben.
Tilslut greb Lludd fat i ham, og skjæbnen vilde, at han blev
seierherre. Den anden laa paa jorden under ham. Overvundet af
Lludds styrke og tapperhed bad han om naade. «Hvorfor skulde
jeg skaane dig,» sagde kongen, «efter alle de tab, som jeg har
lidt af dig?» «Alt, som jeg har taget fra dig, skal jeg
gjen-gjælde dig fuldt ud, og jeg skal aldrig gjøre noget sligt mere.
For fremtiden skal jeg være din tro vasal.» Saa gik kongen ind
paa det.
Slig befriede Lludd øen ßritannien fra de tre plager, og siden
herskede Lludd, Belis søn, over Britannien i fred og udelt lykke.
Denne fortælling heder historien om Lludd og Llevelys, og slig
ender den.»
Denne fortælling om de tre store plager i kong Lludds tid
meddeles ikke i Galfrid af Monmouths latinske krønike om de
britiske konger, som er forfattet mellem 1132 og 1135; men
den er optaget i en walisisk krønike, som væsentlig er en
bearbeidelse af Galfrids verk, den saakaldte Bråt Tyssilio; denne
krønike henføres nu almindelig til den sidste halvdel af det 12te
aarhundrede. Fremstillingen stemmer i næsten alle punkter med
mabinogien om Lludd og Llevelys; kun skal Lludd her ikke
dukke sig ned i vandkarret, bare stikke fødderne i det. Desuden
slutter krønikens version sig forsaavidt bedre til sagaens
beretning om Halvdan Svarte, som der ogsaa her er tale om et
dækket og fuldt besat gjæstebudsbord, ikke om et forraadshus, som
skal bevogtes.
Beretningen om de tre plager, som overgik Britannien,
forekommer indenfor den walisiske literatur ogsaa i de saakaldte
triader, det vil sige korte annalistiske sammenstillinger af tre
og tre navne eller tre og tre hændelser, som hver i sit slags
forekom annalisterne at være de bemærkningsværdigste. Disse
triader synes at række meget langt tilbage i den walisiske
historie. Selve motivet med de tre plager ser ud til at hænge
sammen med og vel at stamme fra denne eiendommelige art
af annalistik.
Der kan ingen tvil være om, at den norrøne fortælling, som
knyttes til Halvdan Svartes navn, har sit udspring i den walisiske
beretning eller i en mundtlig variant af denne; det sidste er vel
det sandsynligste, da fortællingen sikkerlig er kommet til
nordboerne ad mundtlig vei.
Og hvor naturlig og let en saadan overførelse kunde finde
sted, vil straks springe i øinene, naar man mindes de norske
riger ikke blot i Irland, men ogsaa paa øerne Man og Anglesey
nær kysten af Wales, med de stadige og varige forbindelser
mellem kelter og nordboere, som disse kolonisationer medførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
