Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
hos sin datter Ragnhild, og bredte en oksehud over dem for at
skjule dem for de andre jotner. I Qrvarodds sat/a berettes om
jotnen Hildir, at han reddede Odd fra en grib og bragte ham
til sin heller; i den tro, at han var et lidet barn, tog hans datter
Hildegunn ham op i sengen til sig for at fostre ham op sammen
med sin egen nyfødte broder.
Dovresagnets alder og forholdet til Grimnismål. Navnet Do/ri
forekommer tidligst som jotunnavn i en navneremse (Jjula) i Snorres
Edda sammen med en hel del andre navne paa jotner; denne
remse er efter Finnur Jonsson forfattet af en islænding omkring
aar 1200.
Bortseet fra de to efterligninger i Baards saga og
Kjalnesinga-saga hentydes der til Haralds opfostring hos Dovre i en række
andre islandske sagaer. Professor Finnur Jonsson mener, at
ingen af disse hentydninger kan vise længere tilbage end til aar
1300; men han anfører kun som grund, at ingen af de skrifter,
der hentyder til sagnet, er ældre end 1300, undtagen Vatsdæla
saga ; hentydningen her anser han som senere indskudt.
Denne opfatning kan dog ikke være rigtig. Efter den
paavisning, som her gives af oprindelsen til sagnet om madranet,
saaledes som Agrip fortæller det ca. 1190, springer det i øinene,
at fortællingen om madranet indeholder træk, som intet tilsvarende
har i det keltiske eventyr og kun er let varierede gjentagelser
fra sagnet om Harald og Dovre. Naar Harald i madran-sagnet
slipper den fangne fin løs og følger ham fra kongsgaarden, ligesom
han i Dovresagnet løser den fangne Dovre og kort efter følger
ham til hans heller, saa har vi heri en uomtvistelig paavirkning
paa sagnet om finnen og madranet fra Dovresagnet. Dette træk
tilhører nemlig, som snart skal paavises, den eventyrfortælling,
der danner det væsentlige grundlag for sagnet om Harald og
Dovre. Ogsaa trækket om Haralds besøg og vinterophold hos
«høvdingen» stammer fra Dovresagnet.
Disse forhold forudsætter med nødvendighed, ^ at sagnet om
Dovre og Harald allerede havde dannet sig, før Agrip blev
nedskrevet i slutningen af det 12te aarhundrede. Men da
bortfalder enhver grund til med Jönsson at antage, at hentydningen
i Vatsdæla til Harald som Dovres fostersøn skyldes en senere
interpolation i sagaen, som efter sit hovedindhold skriver sig fra
omkring 1200.
Det eventyr, hvoraf Dovresagnet efter sit væsentlige indhold
er oprundet, har desuden mere end 200 aar før A grips tid været
kjendt i Norden. Det kan sees deraf, at dette eventyr ligger til
grund for en del af eddakvadet Grimnismål, som er fra omkring 950.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
