Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
Begge clisse fortællinger om Dovre stammer fra sagnet om
Haralds ophold hos Dovre. Baardsagnet er ligetil en efterligning.
Dette fremgaar tydelig baade af henvisningen til sagaen om
Harald Dovrefostre og af Baards drøm om det store træ, som
vokser op i Dovres heller. Denne drøm er intet andet, end hvad
Ragnhild, Haralds mor, drømte, før han blev født, om et stort
træ, som skyder raskt i veiret og breder sig nd over hele Norges
land. Ragnhilds drøm findes kun i Snorres «Heimskringla»;
forfatteren af Bårös saga maa da enten have benyttet baade Snorre
og den fremstilling, som ligger til grund for Flatøbogen, eller
ogsaa har der virkelig, som hans ord tyder paa, eksisteret en
selvstændig saga om Harald som Dovrefostre, hvori ogsaa Ragnhilds
drøm var optaget.
Ogsaa Kjalnesingasaga viser sig helt afhængig af sagnet om
Harald og Dovre. Det er til og med kong Harald selv, som
sender Bue til Dovre, og det i et ærinde, som hænger sammen
med Haralds eget tidligere ophold hos Dovre. Der kan ingen
tvil være om, at begge disse sagaforfattere har faaet ideen til
sin fortælling fra Harald-sagnet.
Men til fostringsmotivet, saaledes som det fremtræder i
fortællingen om Haralds ophold hos Dovre, har de knyttet et andet
motiv, direkte hentet fra folketroen, motivet om jotundatterens
kjærlighed.
Medens dette nye motiv i Baards saga er ganske løst fæstet
til fostringsmotivet, og næsten ikke er udformet, har
kjærligheds-forholdet mellem Bue og Frid næsten helt fortrængt det
oprindelige motiv om opfostringen; det er blevet kun til et
vinterophold.
Disse to motiver, som i traditionen ofte blander sig, danner
hver for sig grundlaget for hver sin eventyrcyklus. Jotundatterens
kjærlighed er hovedmotivet i den kreds af eventyr, som man
efter den norske version kunde kalde «mestermøeventyret». En
jotun eller vildmand som fosterfar er grundemnet i en anden
vidt udbredt cyklus af eventyr.
I denne eventyrcyklus er det, vi har at søge hovedkilden til
sagnet om Harald som Dovres fostersøn.
Der er adskillige beretninger i den gamle literatur om helte,
som er fostret af jotner saaledes som Harald Haarfagre. De
fleste af disse er som i sagnet om Baard og Bue sammenknyttet
med elskovsmotivet. Saxo beretter, at jotnen Vagnhoved fostrede
Hadding efter hans faders død og senere hjalp ham i strid. I
Ketill Hængs saga bliver Ketill, som er paa fiske, drevet til havs
i storm; han kastede da ud nogle bøtter med smør, og da kom
der op en hval, som gav ham læ i stormen. Da han kom til
land blev han vel modtaget hos jotnen Brune, som lod ham ligge
38 Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
