Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
Odin. Agnar blev konge og herskede i mange aar over
goternes land.
Her stammer fortællingen om troldmanden, som blev
grebet-og pint for at faa ham til at tale, fra samme eventyr som
Dovresagnet, hvilket eventyr nedenfor vil findes gjengivet i flere
versioner; derimod er slutningen (gjennem flere mellemled)
ild-sprunget fra Herodots fortælling om Kambjrses, som med et sværd
saarede guden Apis og til straf derfor paa samme sted, hvor han
havde angrebet guden, saarede sig selv i laaret med sværdet,
idet dopskoen var faldt af sværdskeden; det blev hans død.
Denne fremstilling i Grimnismål har som eftervist af Sophus
Bugge paavirket baade sagnet om madranet og sagnet om Dovre.
At Halvdan Svarte i madran-fortællingen lader gribe en
troldmand, en fin, og lader ham pine for at faa ham til at tale,
er ligefrem hentet fra Grimnismål. Ligesaa er beretningen i
Dovresagnet om, at Harald ved sin faders død var 10 aar
gammel, laant fra fortællingen, om at Agnar var 10 aar gammel, da
hans fader døde, og i begge fremstillinger er den mand, som
kongen har ladet sætte fast, tilstede ved kongens død. Og naar
den fangne Odin i Grimnismål til løn for Agnars hjælp forkynder
ham, at han som konge skal raade over goternes land, har vi
heri forbilledet for madransagnets og Dovresagnets beretning om,
at baade den unævnte høvding og Dovre lønner Harald med
spaadomme om, at han skal blive enekonge i Norge. Hvad dette
sidste træk angaar, er der imidlertid en nærmere overensstemmelse
mellem høvdingsagnet og Dovresagnet indbyrdes end mellem
noget af disse og Grimnismål; laanet fra Grimnismål maa paa
dette punkt have fundet sted enten til sagnet om høvdingen eller
til Dovresagnet; efter al sandsynlighed er det det sidste sagn,
som paa grund af sit stofslægtskab med Grimnismål har gjort
laanet og saa igjen har paavirket sagnet om høvdingen eller
madranet.
Det er sikkerlig denne Grimnismåls fortælling om den
maskerede Odin, som har ladet sagafortællerne i Agrip og
Flatøbogen opfatte baade høvdingen og jotnen Dovre som formummede
aabenbarelser af Odin.
Naar Grimnismål saaledes i flere henseender har kunnet
paavirke de to sagn, som er knyttet til Halvdan Svartes og Harald
Haarfagres navn, har dette en dobbelt aarsag; for det første det
grundslægtskab, som med hensyn til emne er tilstede mellem
Grimnismål og Dovresagnet; dernæst har ligheden i en ydre
omstændighed virket med: Naar Frigg siger, at kong Geirod er
madnidsk, svarer dette til det ord, som Halvdan Svarte og hans
æt havde paa sig, nemlig beskyldningen for at være karrig paa
mad. Halvdans bedstefader, Halvdan, kaldes ligefrem den mad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
