Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ölft
nidske; han kaldes ogsaa den gavmilde (hinn mildi ok hinn matarilli);
thi han gav sine folk ligesaamange guldpenge, som andre gav
sølvpenge, men han «sveiti menn at mat» (sultede sine mænd i
madveien). Snorre fortæller, at ogsaa Harald selv var madnidsk:
Engang kom hans skald Thjodolv fra Kvin sent en kveld til
kongen med sine mænd og satte sig længst nede og dulgte,
hvem de var. Der var veitsle hos kongen, og han havde blandet
op mjøden; men han gik paa gulvet og saa mod bænkene og
mumlede dette vers for sig:
«G manende mænd og gamle
paa gaarden jeg ser i mængde.
Hærmænd mjødlystne hober sig.
Hri er I alt for mange?»
Tjodolv svarte i et vers, at dengang de gik i slag for kongen,
var de ikke for mange; saa tog han hatten af, og kongen kjendte
ham og tog vel imod ham.
Laan i Dov/resagnet. Flatøbogens sagn om Dovre og hans
forhold til Halvdan Svarte og Harald bar, som før berørt, optaget
træk fra flere forskjellige traditioner. Ligesom sagnet om
madranet har modtaget paavirkning og afændring fra Dovresagnet,
viser omvendt sagnet om Dovre i den unge form, hvori det nu
foreligger, en indflydelse fra madransagnet. Dovresagnets
begyndelse med tyveriet fra kongens guldhus har øiensynlig sit
forbillede i selve madranet; men denne begyndelse er ikke
oprindelig i sagnet om Dovre.
Det er dog alene foranledningen, som er kommet fra
beretningen om madtyveriet hos Halvdan Svarte; fortælling stoffet, det
episke byggefang i denne Dovresagnets indledning er derimod
hentet fra et ældgammelt og viden spredt eventyr, som allerede
fortælles af Herodot fra omkring 500 før Kristas og efter
hans version pleier at benævnes Rampsinit-eventyret.
Dovresagnets skattetyveri fra kongens guldhus og de stærke
snarer og fjetrer, som sættes op for at fange tyven, stammer fra
dette eventyr om den listige tyv, som stjæler kongens skatte.
Herodot fortæller om den ægyptiske konge Rampsinitos, at
han lod opføre en bygning af sten til gjemmested for sine
rigdomme. Bygmesteren lagde en af stenene saa kunstfærdig, at den
uden vanskelighed kunde tages ud af væggen, og da han laa
paa sit yderste, fortalte han dette t.il sine to sønner, og at han
havde gjort det, forat de kvinde have overflødigt at leve af.
Sønnerne tog uden vanskelighed stenen ud og tog en mængde
penge, og det holdt de paa med. Kongen kunde ikke begribe,
hvorledes det gik til, at pengene blev borte; bygningen var luk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
