Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
at fri clig ud af fængslet snart.» «Hvad vil du da?» spurgte
satyren. «Er du mæt?» spurgte Constanzo. «Ja.» «Saa sig
mig, hvorfor du lo, da vi mødte ligfølget.» «Jeg lo ikke af det
døde barn,» sagde satyren, «men af ham, som graat. Han var
jo slet ikke fader til barnet.» «Men hvorfor lo du paa torvet?»
«Jeg maatte le over, at saa mange kjæltringer, som har stjaalet
tusender af gylden og fortjente tusend galger, stod der og saa
paa den fattige stakkaren blive hængt, bare fordi han havde
knebet 10 gylden, som han trængte for at berge livet for sig og
sine.» Mere vilde han ikke sige den gang. Dagen efter, da
kongen var med, spurgte Constanzo: «Sig mig nu, hvorfor du
lo saa, da vi kom til slottet?» «Du ved vel det bedre end
jeg,» svarede satyren; «det var fordi alle raabte: Constanzo,
Constanzo, og du heder da Constanza.» Kongen vidste ikke,
hvad satyren mente med dette, og Constanzo vilde hindre ham
i at sige mere og spurgte raskt: «Men da du stod foran kongen
og dronningen, hvorfor lo du saa vældig da?» «Jeg lo, fordi
du og kongen troede, at dronningens hofdamer var frøkener.
Kongen sagde ikke et ord, men han havde mærket sig alt, og
det varede ikke længe, før han flk greie paa, at Constanzo var
en kvinde og ikke en mand, og at hoffrøknerne var unge
mandfolk. Saa brændte han baade dronningen og hofdamerne
paa et stort baal og giftede sig med Constanza.
I en ungarsk eventyrsamling, udgivet af Elisabet Sklarek,
heder dette eventyr «Manden med guldskjægget».
En konge og en dronning havde en søn; kongen døde, og
dronningen giftede sig igjen mod sit løfte, og gutten flk da en
ond og gjerrig stedfader. Paa kongsgaarden var der en brønd,
i hvilken der var melk istedetfor vand, og der kunde tidligere
alle hente saa meget melk, de vilde, saa der var ingen, som
melkede kjør i det rige; men den nye konge forbød alle at
hente melk der, skjønt det hverken kunde gavne eller skade
ham. En morgen meldte vagten, at i daglysningen kom der en
mand med guldskjæg med et spand til brønden, øste spandet
fuldt og forsvandt som en røg. Kongen stod den følgende dag
paa lur og saa, at det var sandt, og han vilde gjerne have fat
i denne mand. Saa gav en udtjent soldat ham det raad, at
han skulde lægge brød, steg og en stor flaske vin ved brønden.
Om morgenen kom manden med guldskjægget, spiste, drak,
blev drukken og sov ind. Vagten tog ham, og kongen lod ham
spærre inde i et guldbur og viste ham frem for konger og
fornemme folk fra alle lande. Men manden med guldskjægget
aabnede ikke sin mund, han talte ikke til nogen, og de troede, at
han ikke kunde tale, og at han kun var en saadan vildmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
