Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 1 H
FINMARKENS AMT.
tidsfordriv at skyde paa ham med smaa pile, saa at de blev
staaende i mosehaaret. Vildmanden vilde ikke udlevere pilene,
uden at kongssønnen slåp ham ud af fængslet, og han fik da
gutten til at liste nøglen fra sin moder, som bar den ved sit
bælte. Da vildmanden gik, sagde han til kongssønnen: «Naar
det gaar dig som værst, skal jeg komme og hjælpe dig.?
De ældste kjendte udslag af troen paa et overmenneskeligt
væsen, som sidder inde med særegen overnaturlig visdom og
overnaturlig evne, og som for at udspørges bliver fanget af
mennesker, er den græske mythe om kong Midas og Seilenos eller
Satyros og den romerske om kong Numa og Ficus med hans søn
Faunus.
Det heder i den græske fortælling, som gaar tilbage, ialfald
til aar 500 før Kristus, at satyren Seilenos blev fanget i kong
Midas’s navnkundige rosenhaver. Kongen heldte vin i en kilde,
hvoraf Seilenos pleiede at drikke, og Seilenos blev beruset og
faldt i kongens vold. Midas søgte at blive delagtig i hans viden
og spurgte, hvad der baadede menneskenes børn bedst. Seilenos
svarede, at det bedste for et menneske var ikke at være født,
det næstbedste at dø som spædbarn. Desuden meddelte han
kongen meget af sin dybe viden.
Herodot, som alene nævner sagnet om Seilenos i
forbigaaende, fortæller ikke, paa hvilken maade, han blev fanget;
men der er ingen grund til at tro andet, end at han har kjendt
sagnet i samme form som de senere græske forfattere.
Næsten overalt er det Seilenos’s viden, som gjør, at kongen
prøver at faa ham i sin magt, og næsten alle fremstillinger af
sagnet fremhæver, at Seilenos kun ugjerne aabenbarer, hvad han
ved. Han tier længe, og da kongen endelig faar ord af ham,
taler han om menneskenes ulyksalige og kortvarige tilværelse.
Han kalder Midas en stakkars daare, naar han, døgnets søn,
bryster sig saa af sin magt og sin rigdom overfor en udødelig.
Det romerske sagn om kong Numa beretter om, hvorledes
Numa lader sætte store mjød- og vinkar ind i en hellig lund
ved siden af den kilde, hvor Ficus og Faunus pleiede at slukke
sin tørst; han vilde af disse halvguddommelige væsener faa vide,
hvorledes et sted, hvor lynet havde slaaet ned, igjen skulde
blive rent og helligt. Uvante med vin blev baade Picus og
Faunus drukne, saa at Numa fik dem i sin magt, og saa
aabenbarede de hemmeligheden.
Fra disse antike sagn stammer nogle naturmythiske
folkesagn, særlig fra de sydschweiziske og italienske alpelandskaber,
hvilke meddeles i «Wald- und Feldkulte» af W. Mannhardt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
