- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
619

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.

ölft

Det er en vildmand eller skogmand, som gjæter fæ og
fanges af bygdefolket for at raadspørges. Ved Conters i
Graubün-den fangede de ham for at lære, hvorledes de skulde gjøre guid
af dravle. De fyldte to vandtraug, som vildmanden pleiede at
drikke af, det ene med rødvin, det andet med brændevin.
Vildmanden saa først paa rødvinen og sagde: «Nei, du røde skal
ikke forføre mig.» Og saa lædskede han sig med brændevin ;
det havde samme farve som vand. Da han var drukken, blev
han bundet, og saa vilde de faa guldmagermidlet ud af ham.
Han lovede at give dem et godt raad, hvis de vilde slippe ham,
og da de havde gjort det, sagde han: «Er veiret godt, saa
tag frakken med; og liker du ikke det, kan du gjøre, som
du vil.»

Et andet af disse schweizersagn lyder saa:

Paa den tid, da pesten rasede i Graubünden, og mange døde
af den, omkom ingen af vildmændene, og folk mente da, at de
havde et hemmeligt middel mod pesten. En bonde fik ved list
lokket midlet ud af en vildmand, som ofte holdt til paa en sten,
hvori der var en stor fordybning. Bonden fyldte fordybningen
med god veltinervin og gjemte sig. Vildmanden undrede sig, da
han saa hullet i sin sten fyldt med funklende vin. Han ståk
flere gange næsen mod vinen, truede med pegefingeren og sagde:
«Nei, du skal ikke lumpe mig.» Tilslut smagte han alligevel
og blev mere og mere glad og snakkede om løst og fast. Da
korn bonden frem og spurgte, hvad som var godt mod pesten.

Det ved jeg nok,» sagde vildmanden, «det er eberwurz og
biber-nell; men det siger jeg dig slettes ikke.» Men nu vidste
bonden det alt, og saa brugte de eberwurz og bibernell, saa at
ingen mere døde af pesten.

Disse planter, eberwurz og bibernell, er urter, som er kjendte
fra gammel tid, og som antages at være lægende. Eberwurz er
en tidsel uden stængel, hvis latinske navn er rarlina acaulis;
den har sit latinske navn efter keiser Karl den store, om
hvem der fortælles, at han, da der var pest i hans hær, saa
en engel, som skjød af en pil, som faldt ned paa denne plante
og saaledes betegnede den som et lægemiddel mod sygdommen.
Bibernell har det danske navn gjeldkarve, paa latin pimpinella
saxifraga, og var allerede bekjendt i oldtiden og ansaaes for et
middel mod gift og trolddom; den har helt ind i den nyere tid
været anseet som lægedom mod sot.

Fra den græske mythe om Seilenos stammer, ved
sammensmeltning med et tidligt indisk eventyrstof, jødernes og
arabernes navnkundige sagn om kong Salomo og aandefyrsten Aschmedai.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free