Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ölft
derveis og skal brænde ham inde; og ligesom Hjorleivs fiende,
kong Reidar, vil hevne sin datters død, saaledes kommer
Vorti-gerns fiende for at hevne sin faders og sin broders drab.
Marmælens taushed, før han faar løfte om at blive fri, svarer
til Merlins haardnakkede taushed, før kongen (Rodarchus eller
Meldred) lover at slippe ham løs, hvis han vil tale.
Kong Hjorleivs utro hustru Æsa svarer til kong Rodarchus’s
og kong Meldreds utro dronninger (skjønt paa dette punkt det før
omtalte Walter-sagn ogsaa har øvet indvirkning).
Det vanskelige og gaadefulde i formningen af marmælens
profetiske vers om den kommende kamp skyldes vistnok ikke
blot forvanskninger i haandskrifterne, men synes ogsaa at hænge
sammen med det dunkle og gaadeagtige præg, som mange af de
profetier, der tillægges Merlin, har, saaledes hans store profeti
om Britanniens skjæbne og ligeledes hans gaadetaler overfor kong
Meldred, hvilke er altfor lange til at kunne gjengives her.
Endelig svarer beretningen om, hvorledes kong Reidar natten
efter spaadommen slaar ring om kong Hjorleivs gaard og sætter
ild paa den, til Galfrids fortælling om, hvorledes Aurelius
kring-sætter kong Vortigerns borg og sætter ild paa denne; den eneste
væsentlige forskjel er den, at kong Hjorleiv selv ene slipper ud
af det brændende hus, medens kong Vortigern brænder inde med
alle sine.
En slig række overensstemmelser kan ikke forklares uden
som følge af laan.
Til fortællingen om marmennillen i Halvs saga har vi et
islandsk sidestykke i Jon Arnasons folkesagn.
Han nævner et gammelt mundheld, som lyder saa: «ßä hlö
marbendill» (da lo marmælen). Det skal være opstaaet paa
følgende maade: En bonde fiskede en «sjødverg», som kaldte sig
marbendill (det er marmennill). Han havde stort hoved og lange
hænder, men fra navlen var han lig en sæl. Han vilde ikke
gjøre bonden klog paa nogen ting; derfor tog bonden ham med
sig til lands mod haus vilje. Bondens kone kom ned til sjøen og
tog imod ham med kys og klap. Bonden blev glad og roste
hende, men hunden, som tog imod ham sammen med hustruen,
slog han. Da lo marmælen. Bonden spørger, hvorfor . han lo.
Marmælen svarede: «Af dumheden.» Da bonden gik hjemover
fra sjøen, gled han og faldt over en tue. Han bandede over
tuen: hvad fanden var den skabt for, og hvorfor stod den der
paa hans jord. Da lo marmælen; thi han blev mod sin vilje
baaret med. Og han sagde: «Lidet ved bonden.» Saa havde
bonden marmælen hos sig i tre nætter. Der kom nogle kjøb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
