Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
mænd med varer, de vilde sælge. Bonden havde aldrig kunnet
faa saa tyksaalede og gode sko, som han vilde. Disse kræmmere
havde nogle svært gode, men endda bonden kunde vælge mellem
hundrede par, mente han dog, de var for tynde og snart vilde
slites. Da lo marmælen og sagde: «Mangen tager feil, om han
saa synes klog.»
Hverken med det gode eller det onde flk bonden mere
visdom af marmælen end dette, uden paa det vilkaar, at han skulde
føre marmælen tilsjøs igjen og slippe ham ud paa samme sted,
hvor han havde taget ham; saa skulde marmælen sætte sig paa
huk paa aarebladet hans og svare paa alle hans spørgsmaal.
Da marmælen sad paa aarebladet over sjøen, spurgte bonden
først, hvad udrustning fiskeren skulde have for at faa godt
fiske. Marmælen svarede: «Til angel skal en bruge tygget og
knadet jern, og smidjen skal ligge der, hvor en kan høre baade
aa og sjø; angelen skal hærdes i hestens skum, og til snøre skal
en tage huden af en graa okse og en raa hesteskinds tom. Til
agn skal en have hjertet af en fugl og flyndrekjød, men midt
paa krogen skal sættes menneskekjød, og da maa du være feig,
hvis du ikke kan faa fisk.» Derpaa spurgte bonden, hvad det
var for dumhed, han havde leet af, dengang bonden roste hustruen
og slog hunden. Marmælen svarede: «Af din dumhed, bonde;
hunden elsker dig som sit eget liv; men din kone ønsker din
død og er en stor hore. Og tuen, du bandede, er din
skattetue; der er mange rigdomme under den. Derfor var du uvis,
bonde, og derfor lo jeg. Og skoene varer nok din levetid ud,
for du har ikke mange dagene igjen, og i tre dage varer de
nok.» Saa styrtede marmælen sig i sjøen, og alt gik, som han
havde sagt.
I dette sagn gjenfindes Hjorleivs utro dronning i bondens
utro hustru, ligesaa den tro hund og latteren.
Ogsaa den praktiske, lidt ironiske livsfilosofi i marmenillens
forkyndelse af, hvad der er bedst for mennesket, gjenfindes
specialiseret som visdornsraad for fiskere.
Paa lignende maade, indsnevret til fiskernes brug under
sin bedrift, gjenfinder vi sagnet i forskjellige nordlandske og
vestlandske sagn om marmælen, her gjengivet efter O.
Nicolaissen :
En høvedsmand trak op en marmæle og satte den i
bagskottet uden at give den noget klædesplag og uden at spørge
om noget. Marmælen sagde: «Ikke spørger du om noget og
ikke fræger du om noget.» Manden syntes da, han maatte
spørge om noget, og saa sagde han: «Er kalvhovtæinna (kalve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
