Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
Veivan sagde, at hun skulde være hans kjæreste; blev han kvit
bjørnehammen nogen gang, skulde hun blive bruden bans. Imedens
kunde hun lage mad og stelle i huset, og om nætterne skulde
hun sove paa hans arm. Dette var nu godt og vel.
Men hendes moder havde et speil, som kunde tale, og af
det flk hun vide, hvor datteren var, og hvordan hun havde det.
Saa sendte hun tjenestepigen til datteren med et par sko, som
var slig, at den, som tog dem paa sig, døde paa stedet, og jenten
skulde sige, at hun skulde ikke gaa hver dag med de bedste
skoene. Straks datteren tog disse skoene paa sig, faldt hun død
om paa gulvet. Da ridderne i bjørneham kom hjem og fandt
hende død, blev der vel sorg paa dem; men da de tog skoene
af hende, var hun straks levende igjen. Det samme gjentager
sig nu: moderen taler med speilet, sender en silkeserk, pigen dør
atter, men bliver paany levende, da de faar serken af hende.
Ridderne advarede hende da mod at aabne døren for nogen. Hun
laaste sig inde, og da tjenestejenten kom, slåp hun ikke ind.
Saa bad jenten hende bare gløtte paa vinduet, og straks hun
havde gjort det, ståk tjenestejenten en guldnaal i hovedet paa
jomfruen. Den gang fandt de ingenting paa hende, og ridder
Veivan sørgede sig næsten ihjel. Han lod gjøre en kiste af
blikplader at lsegge hende i, og blikkisten satte han i en kiste
af kobber. Der laa hun saa fin, som medens hun var levende.
Om dagen, naar de var ude i skogen, beisede han kisten op
under taget i et taug, og om kvelden havde han hende ned for
at se paa hende.
Nu havde kongen af Rusland hørt, at nogle skogrøvere havde
stjaalet en overhændig vakker jomfru, og han drog da afsted
med sine riddere til barhytten. Der saa han kisten, som hang
opunder taget, og da han flk se, hvor vakker hun i kisten var,
saa tog han den med til kongsgaarden og satte den ind i
sengekleven sin; han havde moro af at se paa den fine jomfruen.
Men saa traf det til, at kongen i Rusland flk krig. Da han
reiste, gav han alle nøglerne undtagen kievenøglen til sin eneste
datter. Døren forseglede han, og paa seglet stod: «Den, som
bryder op denne dør, skal miste sit liv.» Han var borte i 2 aar.
Kongsdatteren syntes, det skulde være moro at vide, hvad der
var i sengekleven, og tilslut vaagede hun sig til at bryde op
døren. Hun tog laaget af kisten og blev rent op i under, da
hun saa den vakre jomfruen. Men der var en liden svart flek
i hovedet paa jomfruen, saa hvid som hun ellers var. Paa den
flekken grov hun med neglen og flk se øiet paa en naal; saa tog
hun en pren og satte ind i øiet og drog naalen ud, og da blev
jomfruen lys levende med én gang. Da kongen kom hjem, førte
datteren ham iud i kleven, og der sad jomfruen paa en stol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
