Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
han med en kniv drog naalen ud, var jenten lige frisk og levende
igjen. Men skrinet fortalte dette til stedmoderen. «Ja, har jeg
ikke dræbt dig før, saa skal jeg da dræbe dig nu,» tænkte hun.
Men da hun kom til kongsgaarden, stod kongssønnen der færdig
med sit sværd og ståk hende ihjel.»
Kari Stafsholts version er lidt udførligere, men skiller sig
kun i underordnede punkter fra den ovenfor meddelte. Eventyret
dreier sig her om en konge, som er gift for anden gang; Snofri
er datter af første ægteskab. Dronningen har her en spaamand, som
fortæller hende om Snofri; det er tre riddere, Snofri kommer til i
skogen; de tre magiske midler, som stedmoderen bruger, er en kam, et
bælte og en knappenaal; kisten stilles paa en sten udenfor stuedøren.
I Valdres er der i femtiaarene optegnet en version af dette
eventyr; den er udgivet i J. E. Nielsens «Gamla Segner fraa
Valdres» og heder «Riddaren i Bjødnahanie»:
«Det var en ung gygerdatter, som var gift med en gammel
jutul. Da hun engang blødde næseblod i sneen, ønskede hun sig
en datter saa rød og hvid som blodet og sneen. Det flk hun,
og datteren var saa vakker, at aldrig nogen havde seet hendes
mage. Medens pigen vokste op, blev moderen enke. Datteren flk
mange friere og enken ingen. Saa blev hun avindsyg paa
datteren, og truede tjenestegutten til at dræbe datteren. Han lod,
som han gjorde det, men dræbte et lam isteden; blodet havde
han i et blikspand, og skar saa lidt af tungesnippen paa lammet;
en liden haartop af pigen tog han ogsaa med hjem. Dette gav
han kjærringen og sagde, han havde dræbt pigen. Hun vandrede
imidlertid omkring i skogen, til hun kom til en barhytte, hvor
der var en peis, en gryde med mad, tre sølvskeer, tre tallerkener,
tre knive og tre fade, tre stole og tre senge ovenover hverandre.
Men ingen saa hun. Hun kogte maden og stelte alt istand paa
bordet. Saa lagde hun sig paa gulvet under den nederste sengen;
hun var ræd for, at hun var kommet i en morderhytte, og vilde
høre, hvad folkene sagde, naar de kom. Om en stund kom der
ind tre bjørne, som kastede bjørnehammen og blev til tre vakre
karer. De undredes paa, hvem som havde stelt saa fint istand
for dem. Saa lagde de sig til at sove. Men den ene af dem,
ridder Veivan, vaagnede snart af en drøm. Han vækkede
de andre og sagde, at han havde drømt, at der under sengen
hans laa en jomfru saa fin, at hendes lige ikke fandtes; «jeg vil
staa op og tænde paa og se,» sagde han. Det gjorde han og
lyste under sengen, og da laa hun der. Huu bad vakkert for
sig og fortalte, hvordan hun var kommet did. Ridderne paa sin
side fortalte, at der var lagt bjørneham paa dem; den kunde de
lægge af sig om natten, men om dagen maatte de bære den, og
da var de i skogen for at dræbe dyr til at leve af. Ridder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
