Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. <i57
bruge under kampen. Senere læger Véfreyja Sturlaug efter en
kamp, ligesom Heid læger Hauk efter slaget.
Forudsætningen for den underlige fortælling om sveakongens
kjørende «gud», Lytir, ligger utvilsomt i Flatøbogens beretning
om, hvorledes guden Frøy og hans kone, præstinden, kjører om
paa veitsle i Sverige og bliver dyrket af folket. Navnet «Lytir»
synes derimod at stamme fra en episode i Porsteins saga
Vikings-sonar, som ogsaa har afgivet forbillede for skildringen af slaget
mellem Hauk og hans mænd paa den ene side og sveakongens
udsendinger paa den anden. I Thorstein Vikingssøns saga fra
kort efter aar 1300, kap. 5 og 6, er det en dverg Li tr, som
hjælper Viking og hans fosterbroder Halvdan i et sjøslag mod
en troldmand; og ligesom guden Lytir har liden lyst til at hjælpe
kong Erik og hans mænd mod Finmarkens trold, saaledes er det
meget nødigt dvergen Litr gaar ind paa at, hjælpe Viking mod
troldmanden og hans kone.
Et enkelt træk i skildringen af sjøkampen mellem Hauk og
Bjørn er imidlertid ikke hentet fra Thorstein Vikingssøns saga,
men er laant fra Jomsvikinga saga, som er skrevet i slutningen
af det 13de aarhundrede. Det er motivet om pilene, som flyver
ud fra den mennesketomme drage, og hvoraf enhver bliver en
mands bane. Dette træk er i Jomsvikinga saga henført til
Haakon jarls gudinde Thorgerd Hölgebrud og hendes søster Irpa; de
jomsvikinger, som var synske, saa i slaget ved Hjørungavaag
først ét trold og siden to ombord paa jarlens skib, og fra dem
for der en pileregn mod jomsvikingerne; det var, som om der
fløi en pil fra hver finger paa troldene. Det samme motiv er
ogsaa brugt i yrvarodds saga, fra omtrent samme tid, men her
i skildringen af et landslag (se foran side 317). Fra disse
saga-skildringer er motivet gaaet over i færøiske folkeviser og i nyere
islandske fortællinger, saaledes i Huldar saga fra det 18de
aarhundrede.
Hele fortællingen om Hauk Haabrok er sammenstykket af
denne slags literære laan.
Historie.
Fra Finmarkens amt er, som ovenfor omtalt, ingen
forhistoriske fund kjendt fra broncealderen og den ældre jernalder.
Derimod er der nogle fund fra yngre jernalder eller fra
vikingetiden, samt endel fund fra stenalderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
