Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
Dovre, er det naturligt, at hun, som her udgives for kong Haralds
fostermoder, ligeledes fremstilles som en jotunkvinde. Men ved
siden deraf har forfatteren ogsaa her fulgt literære forbilleder.
Af fornaldarsagaerne er der nemlig en hel liden kreds, som er
bygget over det motiv, at en jotunkvinde som fostermoder tager
sig af og hjælper helten i hans vanskeligheder, og som episodisk
træk forekommer motivet i endnu flere af denne art sagaer.
Skildringen af Heid siddende ved ilden, da Hauk og Vigard
kommer, er en typisk jotunskildring. Baade sagaer og folkeviser
fremstiller riser og trold, der efter folketroen ikke taaler dagens
lys, som siddende ved et flammende baal; baalet hører som en
naturlig staffage med til jotunlivet.
Ogsaa den nedhængende læbe hører med til det typiske
billede af en jotunkvinde; derfor er ogsaa Henginkepta et fast
gyger-navn i den gamle literatur, paa samme maade som Silipjm i
nutidens norske folketradition.
Trækket med Heids glæde over smørtønderne og flesket har
ligeledes literært ophav. Det stammer fra fornaldarsagaen om
Egill og Aasmund fra omkring 1300, og er der knyttet til en
gyger Arinnevja. der ogsaa optræder som heltens fostermoder.
Efterat hun ved sin hjælp har bragt alt til en heldig udgang,
heder det, at dronningen «gav hende et smørtraug saa digert,
som hun bare kunde løfte, og Arinnevja sagde, at det var en
dyrebarhed, som var svare vanskelig at faa tag i i Jotunheimen.
Aasmund gav hende to galtesider, og de var saa tunge, at
de veiede et skippund. Dette var kostelige ting, syntes
kjærringen, og bedre, end om de havde givet hende en børd
med guid.»
Paa samme vis er episoden om, hvorledes Heid trivler rundt
om kroppen paa Hauk og Vigard, laant fra fornaldarsagaen om
Sturlaugr enn starfsami, fra før aar 1300. Sturlaug sendes af sin
brud Aasa til hendes troldkyndige fostermoder Véfreyja for at
faa hendes hjælp til en forestaaende kamp. De rider til
Véfrey-jas gaard, og Sturlaug løber ind og lægger hænderne om halsen
paa hende og kysser hende. Hun spørger sint, hvad det er for
en tævesøn, som behandler hende saa foragtelig. «Bliv ikke
vond,» svarer Sturlaug; «Aasa har sendt mig hid til dig.» «Hvad
har du med Aasa at gjøre?» spørger kjærringen. «Hun er min
kone,» siger han. «Er bryllupet endt?» spørger Véfreyja. «Ja,»
svarede han. «Og jeg var ikke buden!» udbrød hun; «lige fuldt
faar jeg gjøre, som Aasa beder mig: tag af dig klæderne, jeg vil
se, hvordan din krop er laget.» Han gjorde saa; hun strøg
omkring hele kroppen paa ham, og han syntes, at hans styrke
voksede meget; bagefter flk han drikke af et kar. Dagen efter
flk han et sværd og en lodden kappe af hende, som han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>