Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
nordøstlige halvdel af England. Han søgte at ophjælpe landet,
idet han reiste borge, byggede skibe og holdt sit folk i
krigs-øvelse; men han forsøgte at grundlægge en national litteratur og
at bevare levningerne af den ældre latinske litteratur eller at
oversætte dem paa angelsaksisk ; de fleste geistlige var for
udannede til dette arbeide, og kongen maatte oftest gjøre arbeidet
selv, skjønt han i beskedne udtryk erkjender sin uvidenhed.
Han oversatte en latinsk historie af Orosius, forfatter af en
kirkehistorie fra den senere romertid (ca. 420). Orosius’s historie
begynder med en geografisk indledning.
Kong Alfred har fundet denne Orosius’s geografi
ufuldstændig, navnlig for det nordlige Europa, og han har da i
oversættelsen indskudt en oversigt over folkeslagene i Germania samt
indtaget to korte reisebeskrivelser, den ene i det nordlige ocean,
den anden i Østersjøen, og derved blev de nordiske lande
skildret, før deres egen literatur begynder.
Ottars beretning hidsættes her:
«Ottar berettede sin herre kong Alfred, at han boede
nordligst af alle nordmænd. Han sagde, at han boede paa
nordkanten af landet ved vesterhavet; men landet strakte sig meget
langt nordefter derfra, og var ganske øde, med undtagelse af, at
finnerne hist og her stykkemellem holdt til, for at jage om
vinteren og fiske i havet om sommeren. Han sagde, at han engang
selv vilde undersøge, hvor langt landet strakte sig mod nord,
eller om noget menneske boede nordenfor den øde strækning.
Han för derfor nordefter langs landet, saa at han i tre dage
stedse havde den øde strækning til styrbord og havet til
bagbord ; da var han kommen saa langt mod nord, at hvaljægerne
ei pleiede at fare længere. Men han fortsatte sin vei fremdeles
nordefter saa langt, som han kunde seile i andre tre dage; da
bøiede landet mod øst, eller ogsaa løb der en stor havbngt ind,
hvilken af delene vidste han ikke, kun vidste han, at han der
maatte oppebie vestlig eller lidt nordlig vind, og at han seilede
derfra østefter langs landet, saa langt som han kunde komme i
fire dage. Da maatte han oppebie fuldkommen nordenvind, thi
landet bøiede nu sydefter eller ogsaa løb der en stor havbugt
ind —- hvilken af delene vidste han ei.
Derefter seilede han lige mod syd langs land, saa langt som
han kunde i fem dage. Da laa der en stor aa op i landet, og
de drog op i aaen, thi de turde ikke seile videre forbi aaen af
frygt for ufred, da landet var bebygget paa den anden side af
aaen. Han havde ikke før truffet bebygget land, siden han för
fra sit eget land, men hele tiden havde han til styrbord havt
det øde land, med undtagelse af, at der var enkelte fiskere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
