Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAANORDENE.
669
sommeren. Og Ottar, der boede i Tromsø amt, maaske ved
Len-viken, siger selv, at han boede nordligst af alle nordmænd.
Unegtelig er det en besynderlighed, at finnerne skal være ældst
paa kysterne, men finnernes stedsnavne er laant af
nordmænd.
Her bør det maaske erindres, at fjeldfinnerne kommer til
kysten med sine ren om sommeren, medens deres hjem er
mosemarkerne i indlandet. Hvis de fjeldfinner, som kom ud til øerne,
skiftede eller forandrede felter, hvor de beitede, saa at ikke de
samme familier far efter søn søgte de samme steder, saa er det
tænkeligt, at de fastboende nordmænds navne efterhaanden
optoges af de nye eller fremmede nomader, som kom til
stedet.
Men dette vil neppe være tilstrækkeligt til at forklare, at
navnene ved kysten hele veien er norske og optaget af finnerne.
Sproglige grunde taler for, at der har været nordmænd paa
disse øer, før finnerne kom der. Da der nu var finner paa
Ottars tid, og da det af sproglige grunde antages, at nordmænd
har været i Finmarken før Ottars tid, saa er der vistnok den
udvei at antage, at der har været en ældre norsk bebygning,
som Ottar ikke har kjendt. Under enhver omstændighed taler
laanordene for en norsk befolkning i Finmarken ældre end
finnerne; men spørgsmaalet er ingenlunde klart.
Ottai’S færd. De dele af Finmçrk, som høvdingerne paa
Haalogaland beskattede, har vel fortrinsvis været de strækninger,
som laa nærmest Haalogaland, skjønt de vel ogsaa har beskattet
det egentlige Finmarken.
Ottar, som i slutningen af det 9de aarhundrede gav en
beretning om Finmarken til den engelske konge Alfred den store,
er den første, som vides at have reist helt til det hvide hav,
og hans meddelelser om Finmarken og hans reise er
mærkværdige og det første kildeskrift til det egentlige Finmarkens
historie.
Ottar levede samtidig med Harald Haarfagre, og det er
ikke usandsynligt, at han har udvandret til England, straks efterat
Harald havde underkastet sig Norge. Han kalder den engelske
konge Alfred, der døde 901, sin herre, «hlåford», og det er vel
egentlig tilstandene, før Harald underkastede sig Haalogaland, som
han skildrer.
Ottars beretning findes i et angelsaksisk skrift fra det 9de
aarhundrede, hvis forfatter eller oversætter er kong Alfred den
store.
Kong Alfred havde i aarene omkring 880 faaet fred for de
danske vikinger, som han havde maattet indrømme hele den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
