Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
Derefter ligger paa den anden sidé af. fjeldstrækningen
Svia-land (Sveöland, sviarnes land) langsmed hint lands (Norges)
sydlige del, og langsmed dets nordlige del Kvænland. Stundom
herjer kvænerne over fjeldet paa nordmændene og stundom
nordmændene paa dem. Hinsides fjeldet er der mange ferskvande,
til hvilke kvænerne bærer sine baade, der er meget smaa og
lette, over land, og herjer derfra paa nordmændene.
Ottar sagde, at det fylke, hvori han boede, hed Haalogaland,
og at ingen boede nordenfor.»
Det kan sees af Ottars beretning, at han har reist langs hele
kysten af Finmarkens amt, videre langs den murmanske kyst og
ind langs vestsiden af det hvide hav, saaledes som nærmere
dis-kutteret af professor G. Storm.
Kong Alfreds beskrivelse viser, at Ottar har tænkt sig, at den
halvø, som udgjør Norge og Sverige, har længderetning i syd og
nord istedetfor i sydvest—nordøst. Den retning, som er mod
nordøst, bliver derfor hos ham mod nord, nord bliver mod nordvest
o. s. v., hvilket man maa erindre, naar man læser beretningen.
Ottar fortalte, som det sees, til kong Alfred, at han boede
nordligst af alle nordmænd ved vesterhavet i Haalogaland, og at
han var en af høvdingerne, til hvem finnerne betalte skat;
ingen boede nordenfor ham, thi nordenfor ham var der bare
ødemarker, hvor kun finnerne streifede om for at jage dyr om
vinteren eller for at fiske ved sjøen om sommeren. Dengang
var der neppe fastboende sjøfinner, som i den senere tid.
Modsætningen mellem det beboede land og ødemarken gaar gjennem
hele reiseskildringen.
Det af nordmænd beboede land strakte sig i det 9de
aarhundrede, som oldtidslevninger viser, til Malangen og paa øerne
til og med Senjen, der hvor indtil i nyere tid grændsen har
gaaet mellem Senjen og Tromsø fogderi, mellem Trondenes og
Tromsø præstegjeld.
Straks søndenfor Malangen i det lange sund mellem Senjen
og fastlandet (Lenviks sogn) er paa begge sider gaarde; paa en
af disse har vistnok Ottar boet; han siger, at hans gaard kunde
føde 20 kjør, 20 faar og 20 svin. Man pleier at kalde Ottar
helgelænding, og Haalogalaud svarer sproglig til det nyere
Helgeland. Men medens Helgeland strækker sig til Kunna (67°),
naaede det gamle Haalogaland til over 69Vs°.
Ottar foretog sin reise for at se, om der kun var ubeboede
ørkener nordenfor, og for at opsøge nye fangstpladse for
hvalrossen. Han reiste, som han siger, «nordover» — det vil sige
mod nordøst —, han havde det øde land paa styrbord og det
aabne hav paa bagbord i tre dage; da var han kommen saa
langt nord, som hvaljægerne pleier. Derpaa seilede han frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
