Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTARS FÆRD.
deles mod nord (d. e. nordøst) saa langt, som han kunde seile i
andre tre dage. «Her bøiede landet ret mod øst — eller havet
gik ind i landet (o: dannede en havbugt), han vidste ikke
hvilket; det alene vidste han, at han her maatte bie paa vestlig
eller nordvestlig vind for at seile videre.»
Ottar har efter dette passeret nordsiden af Magerø, og han
er den første mand, om hvem det kan siges, at han har
passeret Nordkap.
Fra Magerøen af ophører øerne, og paa viderefarten afbrydes
de høie kyster kun ved de sydgaaende fjorde. Ottar seilede mod
øst eller nordøst langs landet i 4 dage; saa maatte han bie paa
rigtig nordenvind, thi «landet bøiede nu lige mod syd, eller en
bugt gik ind i landet».
Herved menes vistnok indsejlingen til det hvide hav,
omtrent ved Sviatoi Nos, «det hellige nes». Varigheden af reisen
passer, naar han seilede noget over 15 mil om dagen. Da
«nordover» betyder «nordøst», saa betyder «sydover» «sydvest», som
er kursen langs landet der.
Kong Alfred fortsætter nemlig: «Derefter seilede han lige
mod syd langs land saa langt, som han kunde i o dage. Da
laa der en stor aa op i landet, og de drog op i aaen, thi de
turde ikke seile videre (forbi aaen) for ufred, da landet var
bebygget paa den anden (fjernere) side af aaen.»
Ottar har efter dette seilet langs den sydlige kyst af den
lapplandske halvø. Sædvanlig angives, at Ottar i disse 5 dage
har seilet tvers over det hvide hav til Dvinas munding og op i
Dvina. Men dette er neppe rigtigt. Thi det heder: «Han havde
ikke før truffet bebygget land, siden han for fra sit eget land,
men hele tiden havde han paa styrbord havt det øde land —
undtagen forsaavidt der fandtes (omstreifende) fiskere og
veide-mænd (fugle- og dyrjægere), og de var allesammen finner; men
paa bagbord havde han kun havt det aabne hav. Bjarmerne
havde bebygget sit land vel, men did vovede de ikke at komme;
derimod var terfinnernes land ganske øde, undtagen hvor jægere
og fiskere havde tilhold.»
Ottar har seilet rundt en stor, ubeboet halvø mod nord, øst
og syd — det vil sige mod nordøst, sydøst og sydvest —, han
har hele tiden havt det «øde land» paa høire haand og det
«aabne håv» paa venstre, han er kommet langs dette land til
en stor elv, paa hvis fjernere bred han atter fandt beboet land,
og denne store elv skiller mellem terfinner og bjarmer.
Nu er terfinner de finner, som holder til i Ter eller Turja,
Lappland. Finner har aldrig boet søndenfor det hvide hav indtil
Dvina. Den store aa, som skiller terfinner fra bjarmer, kan
derfor ikke være Dvina. Det var antagelig elven Warsuga, der danner
43 — Fulmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
