Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
keres ret; den har ikke bestaaet i andet end at aftvinge dem
afgifter eller en tribut for at undgaa plyndring, derhos formente
de de andre nationer at handle med dem.
De norske kongers finneskat og hjarinelandsfærderne. Fra
Harald Haarfagres tid omtales skatten fra finnerne som tilhørende
kongen alene; og handelen med finnerne var kongeligt monopol,
medens finneskatten i Ottars tid kom haalogalændingerne selv
tilgode. Det har neppe været den hele skat, som den norske
konge tilegnede sig, men blot en betydelig del deraf.
Paa Sigurd Jorsalafarers tid indbragte, som man af hans
saga ser, den hele kongeskat fra Finmarken kun en værdi af
60 mark, skjønt kongen fordrede det dobbelte.
Harald Haarfagre har ved at tilegne sig finneskatten vistnok
kun tilegnet sig en rettighed, der allerede udøvedes af de ældre
haalogalandske konger. Det heder i Egils saga, at den af sine
saar i hafrsfjordslaget døde Baards fader Brynjolv og dennes
fader Bjørgolv længe havde været forlenede med
skatteoppebør-selen af Finmarken ; _og at Harald, efter at have erhvervet
Haalo-galand, hvilket ei skede førend ved 862, bekræftede Brynjolv i
embedet og udvidede hans forleninger. Sandsynligt er det dog, at
Harald har tiltaget sig større rettigheder, end de ældre
haalogalandske konger udøvede, og en saadan udvidet rettighed var
rimeligvis monopolet, der fra den tid af strengt blev overholdt.
Efter beretninger i sagaerne synes det hverv at inddrive skat
og at forhandle de finmarkske varer at være forlenet til en eller
flere mægtige, i Haalogaland boende mænd, der da afgav til
kongen et vist engang for alle bestemt aarligt minimum af hans
andel, men beholdt det øvrige for sig selv. Dette kaldtes at have
kongens syssel eller len (konungs syslu) i Finmarken eller kortere
finnferö (retten til at drage om paa skattekrævning og handel i
Finmarken), ogsaa finnferö ok finnkaup. De drog dels tillands
om i Finmarken, holdt kjøbstevner med finnerne og inddrev
skatterne med det gode eller med magt efter omstændighederne,
dels kom de tilsjøs og holdt fremmede handlende borte, dels
feidede de mod de kvæner, kareler og andre, der østenfra tiltog
sig rettigheder, der idetmindste fra norsk side ikke antoges
at tilkomme dem. Nordmændene kom forholdsvis mandstærke.
Thoralv drog med 90 mand, medens de tidligere sysselmænd kun
drog med 30; Einar Fluga fortæller selv til kong Harald
Haard-raade, at han har angrebet og dræbt besætningen paa et islandsk
skib, der havde drevet ulovlig handel med finnerne. Kun med
den kongelige sysselmands tilladelse kunde slig handel gaa for
sig, og tilladelsen gaves vel neppe uden imod betydelig
godtgjørelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
