Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTARS FÆRD.
675
forudsætte, at enkelte af rensdyrfinnerne forlod sine hjorder og
opholdt sig en tid ved kysten, hvor de flk tag i hvalros og kobbe
og samlede fuglefjær.
Det er naturligt, at det var nordmændene, som boede
finnerne nærmest, som først erhvervede herredømmet over dem.
Senere, efterat svenskerne havde bosat sig i Vesterbotn og
Norr-botn og tildels fortrængt kvænerne derfra, kom disse i berøring
med finnerne, som de kaldte lapper. Imod Nordishavet, hvor
størstedelen af landet er fjeld og fjeldmark, kun med en smal
kystfod og enkelte dale, og hvor der tillige er et klima og en
vegetation, der ligner de høiere egnes, der fandt finnerne frit
spillerum lige til kysten, ja ud paa øerne; det egentlige
Finmarken blev deres fornemste hjem og egentlige tumleplads.
Om-raadet var her bestemt afgrændset, idet det hvide hav svinger
helt om til øst og gaar dybt ind til Kandalax. Den derved
fremkommende store saakaldte Kolahalvø tilligemed den øvrige
nordkyst indtil Malangenfjorden og fjeldegnene indenfor eller
ovenfor indtil de større skoges begyndelse paa den østlige og
sydlige side af fjeldet dannede det gamle Finmarkens grændse.
Man maa antage, at store skoge laa mellem Finmarken og den
botniske bugt og det hvide hav fra Kvænland og Karelen.
Saavel det nuværende Finmarken og størstedelen af Lappmarkerne,
som den nu Rusland tilhørende, i det hvide hav udstikkende
halvø, udgjorde sagaernes Finmarken. Og over alt dette
Finmarken tilegnede Norge sig suveræniteten.
Flere omstændigheder maatte tidlig bringe finnerne mere i
berøring med nordmændene. Der var paa de vestlige kystfjelde
ikke saa langt mellem finner og nordmænd som paa østsiden
mellem finner og kvæner, og renerne kom maaske som nu paa
sine steder ned mod den af nordmændene beboede kyst.
Nordmændene selv boede, som berørt, indtil langt hen i
tiden ikke nordenfor Malangenfjorden; der begyndte paa sjøsiden
Finmarken, Finmçrk.
Da det var høvdingerne i Haalogaland, som tog skat af
finnerne, saa kan Finmarken fra gammel tid betragtes som et
skatteland under disse.
Men nordmændene blev, som berørt, ikke de eneste, som
vilde beskatte finnerne. Disse sidste var i det 9de aarhundrede
udbredt over norsk Finmarken, svensk Lappland og russisk
Lappmarken. I Lappland ved det hvide hav grændsede de til kareler,
og i Nordfinland søgte kvæner ved at gaa op ad Torneå at naa
frem til finnerne for at drive handel og lægge dem i skat. Kvænerne
er det samme som de senere tiders birkarlaboer eller birkarier.
Rimeligvis har saaledes ogsaa kvænerne og karelerne paa
sin side tilegnet sig høihed over finnerne, baseret paa den stær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
