Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNESKATTEN OG BJAHMEI.ANDSFÆRDERNE. 679
Tote eller Lavskjæg paa Haalogaland, og egtede hende. Om
maaden, hvorpaa dette gik til, er der et før omtalt fabelagtigt
sagn, som er laget senere om denne rænkefulde kvinde.
Harald Graafeld reiste en sommer omkring 965 med sin hær
nord til Bjarmeland og herjede der og havde en stor strid med
bjarmerne paa bredden af Vina, det er Dvina; der vandt Harald
seier og dræbte mange, herjede saa vide om i landet og flk
overmaade meget gods.
Mellem Ottars og Harald Graafelds tid har nordmændene
opdaget den østlige side af det hvide hav, som viste sig at være
en havbugt, hvad Ottar ikke sikkert vidste; navnet Bjarmeland
udstraktes da ogsaa til den østlige side, saa at Bjarmeland blev
det fjerneste land mod nordøst, og det ry for trolddom, som
disse folk, særlig finnerne, havde fra gammel tid, udstraktes
ogsaa til bjarmerne; efterhaanden som finnerne blev bedre kjendte,
flyttedes mere og mere troldskab over til bjarmerne, og alle
eventyr med trolde og jætter henlagdes til dem; hele farvandet her ved
Nordishavet blev Trollebotn, og særlig «det hvide hav» flk navnet
Gandvik, som vistnok betyder det samme som Trollebotn. Dette
navn fæstede sig særlig ved grændsebugten mod vest; Kandalax,
som er den svenske gjengivelse af kvænsk Kantalaksi, er kun en
halv oversættelse af Gandvik. Kanta er den kvænske udtale af
Gand. Lahti med sideformen laksi betyder bugt, vik. Bugten
hed paa kvænsk Kantalahti eller Kannanlaksi; paa russisk-finsk
Kant-lucht, hvor lucht betyder det samme som lahti, bugt.
Russerne kalder byen Kandalaksja og bugten Kandalakskaja guba. Navnet
Kandalax er fra det 10de aarhundrede, thi det nævnes af en
hedensk skald Eiliv Gud run s.sem i Torsdräpa.
Paa Olav den helliges tid var der mere fredelige forbindelser
mellem nordlændingerne og bjarmerne. Snorre Sturlassøn beretter
i sagaen om Olav den hellige om Thore Hunds tog til
Bjarmeland aar 1026, sammen med Olavs hirdmænd Karle og
Gunnstein; det er tvilsomt om denne beretning er helt historisk, men
den giver vistnok en korrekt skildring af reisens retning og
handelen. Thore Hund reiste ud fra Bjarkø nordligst i Haalogaland,
de to hirdmænd fra Langø i Vesteraalen; efter aftale mødtes de
i Sandvær udenfor Ringvatsø, som dengang regnedes til
Finmarken, og seilede sammen langs Finmarkens kyster til Gandvik
og tvers over denne til Dvinas munding, derfra opad denne til
markedspladsen, vistnok den samme, som russerne senere kaldte
Cholmogöri, og som ligger længer oppe ved floden end Arkangel
(der først blev anlagt i 1572). Der kjøbtes pelsvarer (bæver,
sobel og «graavare», o: ekornskind). Da markedet var forbi,
seilede nordmændene ned ad Dvina tilhavs, men herjede da paa
kysten. De trængte ind i en skog, hvor de vidste, at der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
