Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
en gravhaug og en helligdom for bjarmernes gud (Jömali), og
denne blev plyndret, navnlig for guldsmykker. Navnet Jömali
er karelisk; hos kvænerne i Finland heder endnu gud Jümala,
medens finnerne udtaler ordet Ibmel, Ottar havde efter dette ret
i den mening, at finner og bjarmer talte omtrent samme sprog.
Paa hjemveien blev nordmændene uenige om byttet. Da de
nemlig havde seilet over Gandvik, lagde de en aften til ved nogle
øer og biede paa «strømfaldet» (forandringen af strømretningen
ved tidevandet), thi «der var en stor malstrøm». Denne malstrøm
omtales ogsaa ved en senere bjarmelandsfærd, og stedet kaldes
Straumneskinn, eller i en optegnelse fra ca. 1700 Østkinn (i
modsætning til Nordkinn, nu Nordkyn). Af russiske kilder vides, at
denne malstrøm var ved forbjerget Sviatoinos (det hellige nes).
Her krævede Thore Hund sin del af byttet, som han mente
burde være større end fællernes, da han havde beskyttet dem
(ved trolddomskunster). Det kom ikke til nogen endelig afgjørelse,
og de to hirdmænd seilede videre fra ham. Men senere landede
begge parter ved Geirsvær (Gjæsvær udenfor Magerø), som kaldes
«det første bryggeleie paa veien fra Bjarmeland», og derfor synes
at have været en bekjendt havn; her dræbte Thore Karle, og
hans broder Gunnstein undkom kun med nød og neppe, idet han
benyttede sig af sit kjendskab til seiladsen mellem øerne i
Vestfinmarken, hvor hans mindre skibe seilede bedre end Thores
større. Gunnstein naaede helt frem til Norges grændser, gik iland
ved Lenvik og undkom, idet nogle af befolkningen hjalp ham.
Haarek af Tjotta har sandsynligvis allerede under Olav
Trygvessøn havt finnefærden, thi det heder om ham i Olav den
helliges saga, at han da (1020) var den mest anseede mand i hele
Haalogaland; han havde længe havt finnefærden og kongens syssel
i Finmarken stundom alene og stundom sammen med andre.
Haareks drabsmand, Aasmund Grankelssøn, fik (1030) finnefærden
efter Haarek, men har neppe beholdt den længe, da Haareks søn,
Einar Fluga, var i besiddelse af den under Harald Haardraade.
I Harald Haardraades tid var kontrollen med finnehandelen
og finneskatten streng, og han søgte at bringe saa meget som
muligt ud af den. Einar mødte paa en reise til Finmarken en
islandsfarer, der af storme var fordreven derhen og havde maattet
blive der om vinteren. Einar beskyldte besætningen for at have
drevet ulovlig handel med finnerne; da de benegtede det, fordrede
han at ransage skibet, men da de ikke vilde tilstede det, gav
han befaling til at angribe dem. Med fem langskibe angreb han
deres skib fra begge sider, og det blev aldeles ryddet. Da kongen
fandt det ilde gjort af Einar at dræbe sagesløse folk, undskyldte
Einar sig med det vanskelige i sin stilling og oplyste, at man
virkelig fandt en mængde finnevarer i skibet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
