Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDVANDRING AF RJARMER. 683
Mongoler fra det indre af Nordasien væltede i første halvdel
af det 13de aarhundrede i talløse skarer ind over det østlige
Europa, udbredende forfærdelse og ødelæggelse overalt. Allerede
medens erobringsrigets stifter, Dsjingis-Khan, endnu levede, havde
de gjort ødelæggende indfald i Rusland og tilføiet russerne et
forfærdeligt nederlag ved Kalka (1224); de havde dog straks efter
draget sig tilbage igjen til Asien, og i længere tid havde man
intet hørt til dem. I 1237 viste de sig igjen frygteligere.
Stæderne ødelagdes, indbyggerne dræbtes eller mishandledes; i de tre
aar indtil 1240 var størstedelen af Rusland undertvungen, og nu
gik det ud over de vestenfor beliggende riger, Polen og Ungarn.
Mongolerne vendte sig sydover, hjemsøgte Ungarn og huserede
med uhørt grusomhed. Efter Oktai Khans død 1241 gik
mongolerne til egnene østenfor Volga, men den største del af Rusland
blev mongolerne underkastet; endog Novgorod, hvorhen hæren
ikke var naaet, maatte betale en aarlig tribut. Fra denne tid
af laa aaget i over to aarhundreder over Rusland, og uagtet
mongolerne ikke blandede sig umiddelbart i landets indre
anliggender, sank Rusland, der hidtil var ligesaa civiliseret som nogen
anden østeuropæisk ståt, ned i det dybe barbari, hvorfra det
endnu ved Peter den stores regjeringstiltrædelse ikke
synderlig havde hævet sig. Antagelig var det under mongolervældet,
at det slaviske folkeelement i Rusland flk magten over det gamle
germanske, saaledes at den nordisk-germanske mundart, der
tidligere havde været de egentlige russers, det vil sige det
herskende folks, og fornemmelig fyrsteslægtens modersmaal, nu gik
tilgrunde og forglemtes, saa at slavisk sprog blev det
eneherskende i alle de egne, hvor ikke mongolske eller tatariske horder
slog sig ned.
For mongolernes angreb søgte mange flygtninge sikkerhed
mod vest og over Finmarkens fjelde. En flytning i masse synes
at have fundet sted fra Bjarmeland til Finmarken. Sagaen
fortæller, at en mængde bjarmer, der havde flygtet for den ufred,
som tatarerne (saaledes kaldtes stedse mongolerne i de tider)
anrettede, tyede til kong Haakon, og at han kristnede dem og gav
dem Malangenfjord at bebo. Malangen dannede dengang
nord-grændsen for Haalogaland eller for det egentlige Norge; længer
op regnedes Finmarken at begynde. Af de russiske aarbøger
erfares, at mongolernes frygteligste herjen i Ruslands nordligere
egne skede i begyndelsen af aaret 1238, da blandt andre steder
ogsaa det mægtige Vladimir blev næsten i bund og grund
ødelagt; det er ikke usandsynligt, at efterretningen herom har sat
bjarmerne i skræk, og at deres flugt til Norge er at henføre til
dette eller det følgende aar. Kong Haakon lod en kirke opføre
paa Tromsø og kristnede det omliggende distrikt, der efter hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
