Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
hellige land; han kom lykkelig hjem til Norge efter flere aars
forløb. Da rygtet var naaet til Norge om, hvorledes det var
gaaet Helge og hans mænd i Bjarmeland, besluttedes et hevntog.
De kongelige sysselmænd Andres SkjaJdarbrand og Ivar Utvik
stillede sig i spidsen og kom virkelig til Bjarmeland med 4 skibe
aar 1222 og flk udført sit forsæt: «de gjorde det meste hærværk
i ran og manddrab og flk stort bytte af graavare og brændt sølv».
Men paa hjemveien forliste Ivars skib i malstrømmen ved
Straum-neskinn, og alene Ivar reddede sig selvanden.
Efter Ivar Utvik omtales ikke flere, med finnefærden
forlenede sysselmænd. Omtrent paa denne tid, eller maaske
tidligere, begyndte russernes og karelernes plyndringer, at slutte fra
en notis i den ældre Gulathingslov. Det heder nemlig her i
kap. 315 om antallet af de skibe, hvert fylke er pligtigt at
udruste: «Haalogalænderne har at udruste 13 tyvesædige og et
tredivesædigt skib i den sydlige halvdel, men seks i den
nordlige halvdel, thi de (o: denne halvdels beboere) har vagthold
øster.» Dette «øster» kan maaske sigte til russer og kareler,
maaske ogsaa kun til kvænerne. Stedet, der findes i en kodeks
fra 1200—1250, maa være ældre end denne tid.
I Bjarmeland kjøbte nordmændene pelsværk; hvad de førte
did, kan man ikke se. Stor betydning har imidlertid denne
handelsvei neppe havt. Rasserne havde endnu ikke aabnet sig
nogen handelsvei mod nord. Deres handel gik mod vest over
Novgorod, og først i det 13de aarhundrede naaede novgoroderne til
at beherske handelen paa Dvina. Det sidste bekjendte norske
tog til Bjarmeland var, som nævnt, i 1222; men i indskrænket
maalestok vedblev forbindelsen, snart fredelig, snart krigersk
mellem Bjarmeland og Norge gjennem hele middelalderen. Navnet
«bjarmer» ophører ved midten af 13de aarhundrede; det sidste
spor af dem er de bjarmer, som flygtede for mongolerne og af
kong Haakon flk bolig i Malangen, hvor de senere forsvinder;
siden den tid nævnes i egnene om Dvina kun «kareler» og deres
beherskere, russerne i Novgorod. Af en traktat mellem Norge og
Novgorod fra 1326 sees dog, at handelen vedblev, at norske
kjøbmænd handlede med novgoroderne ved det hvide hav, uden
at det kan sees, hvor vareomsætningen foregik. Rimeligvis har
vistnok Vardøhus’ anlæg ved 1307 her spillet en rolle, thi efterat
dette faste punkt er blevet anlagt, har den norske handel paa
Finmarken taget et vist opsving, beskyttet som den var mod
enhver konkurrence.
Indvandring af bjarmer. Under mongolernes herjinger i det
13de aarhundrede synes der at have fundet sted en indvandring
af bjarmer til Finmarken, ialfald til den del, som nu er Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
