Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆND HOSÆTTER SIG I FINMARKEN.
685
var lagt mere umiddelbart ind under den norske konges
herredømme, end tilfældet var, da der kun krævedes skat af finnerne.
I det tidligere afsnit om handelen (bind I, pag. 754—755)
er det omtalt, hvorledes der i det 14de aarhundrede udkom flere
retterbøder om handelen paa Finmarken, hvilken allerede var
overdraget Bergens borgere.
Ogsaa englændere indfandt sig i det 15de aarhundrede for
at handle.
Henrik VI af Frankrig og England klagede saaledes i 1428
til kong Erik over, at engelske kjobmandsfolk var dræbte og
plyndrede i Finmarken, og forlangte sagen undersøgt og paadømt
af vedkommende dommere.
I 1432 afsluttede de en traktat om udjevning af
tvistighederne og erstatning for forurettelser, forefaldne mellem begge
kongers undersaatter.
Det er ovenfor i afsnittet om handel (bind I, pag. 753 fi.)
og i afsnittet om folkemængde (bind II, pag. 27) omtalt,
hvorledes Finmarken hævede sig til en vis velstand og flk en
forholdsvis betydelig norsk befolkning, indtil kongebrevet af Ilte
april 1562 om Bergens eneret til handel for aarhundreder satte
denne landsdel tilbage.
Denne tid før 1562 er af efterslægten regnet for Finmarkens
guldalder. Men man maa erindre, at forholdene var smaa. Paa
grund af sine større fordringer var den norske befolkning mere
afhængig af handelen end den finske, for hvem forsyning ved
handelen spillede en mindre rolle.
Tilbagegangen begyndte, da monopolhandelens bud
gjennemførtes med større strenghed, og den norske befolkning aftog, som
før omtalt, fra 561 familier i 1567 til 290 i 1805.
Ældste grændser mod Rusland. Det er tidligere (bind I,
pag. 66) omtalt, at der i vore sagaer intet berettes om Norges
grændser mod Rusland førend henimod midten af det 13de
aarhundrede. Norge og Rusland grændsede før den tid i
virkeligheden heller ikke til hinanden. Rusland, eller det i det 9de
aarhundrede af nordboer oprettede rige, udvidede nemlig først
temmelig sent sit herredømme over landskaberne omkring det hvide hav.
Saalænge Kijev var hovedresidensen, søgte dets fyrster heller
at udstrække grændserne mod øst og syd. De havde allerede
for længe siden naaet det sorte hav og foretog i det 10de
aarhundrede sjøtog til Konstantinopel, men rigets grændser mod
nordøst naaede endnu ikke hinsides det høidedrag (Volok,
egentlig det samme som vort «Valk»), der begrændsede
Novgorod-distrik-tet. Alt hvad der laa hinsides dette høidedrag, kaldtes med et
fællesnavn SavolotscMe (af Sa, o: hinsides, og Volok), og de folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
