Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
som boede der, savolotchskaja tsc.hud, en fællesbenævnelse for de
flere tschudiske eller flnniske folk, som opholdt sig her.
Landet besøgtes kun af deres handelsmænd, hvilke enten drog
til Jugrien eller Petschora-egnene, middelalderens store
pelsværksfor-raadskammer, for at indkjøbe dette slags vare, eller til bjarmernes
handelsplads ved Dvina for at kjøbslaa med bjarmerne og de
handelsreisende fra fremmede lande, som indfandt sig der. Men disse
handelsreiser var vistnok temmelig hyppige, siden Novgorod selv
var et af hovedmarkederne for pelsværk, der vistnok maa være
blevet bragt derhen fra hine fjernere egne. Disse handelsreiser
havde sikkerlig samme karakter som de, vore forfædre i samme
hensigt foretog dels til Bjarmeland, dels til Finmarken og Karelen.
Novgorod udvidede imidlertid efterhaanden sine besiddelser
til det uhyre, af finniske folkeslag beboede Savolotschie, hvortil
saavel Bjarmeland og de jugriske pelsværksegne mod nordøst,
som Karelen, Finland og tildels Finmarken mod nord regnedes.
Ligesom Norge betragtede Finmarken som sit skatteland,
saaledes betragtede Novgorod Savolotschie som sit.
Savolotschies distrikter dannede under navnet voloster et
slags skattepligtige bilande til Novgorod, hvis indbyggere derfor
maatte betale de russiske storfyrster en skat, kaldet den
pet-8chorske. Novgorod træder her omtrent i det samme forhold til
de russiske storfyrster som Haalogaland til de norske konger.
Maaske har Novgorod allerede meget tidlig regnet Savolotschie
for et skatteland, ligesom Norge regnede Finmarken, uden egentlig
at udøve noget direkte herredømme.
Fra begge sider inddreves skatten mere med magt end med
det gode. Ligesom nordmændene efterhaanden begyndte at
nedsætte sig i Finmarken, og kongen søgte at udbrede
kristendommen blandt finnerne, saaledes skede lignende kolonisationsforsøg
fra russisk side i Savolotschie, ledsagede af bestræbelser for at
omvende de hedenske beboere til kristendommen.
Disse bestræbelser spores maaske endnu tidligere fra russisk
end fra norsk side, thi allerede i det 12te aarhundrede omtales
russiske klostre ved Dvinafloden, og paa samme tid boede
russiske bojarer, der havde opsigt med Dvinagebetet, ved Matigory
og Uchtostrov, medens det hele strøg fra Dvinas vestlige bielv
Jemza til sjøen skal have været beboet af russiske kolonister.
De novgorodske voloster dannede, efterat disse egne var
begyndte at koloniseres, tre distrikter, det egentlige saakaldte
Savolotschie eller det nuværende guvernement Vologda i midten, de
dvinske lande i østen, og det saakaldte Ter, d. e. terfinnernes
land, eller den store halvø vestenfor det hvide hav i vesten. Da
Norges konge tilegnede sig som skatteland alt, hvad der beboedes
af finner, følgelig ogsaa terfinnernes land, havde russerne saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
