Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
d. e. egnene fra Karelen inklusive til Mesen), Ter eller Tre, Perm,
Petschora og Jugra. Ved hint Ter eller Tre, der opregnes blandt
de novgorodske voloster, forstaaes, hvad allerede Oltar i sin
reiseberetning fra det 9de aarhundredes anden halvdel kalder
«ter-finnernes land», den store halvø, omtrent fra Kola i nord og til
Kandalax, den inderste bund af det hvide hav, i syd. Men
størstedelen af denne halvø laa indenfor Veleaga, nu Välijoki,
bielv til Umba, der lige fra St. Olavs tid regnedes for Norges
yderste grændse mod øst.
Naar altsaa russiske skatkrævere og karelske jægere, fiskere
eller handelsmænd viste sig her, maatte de komme i kollision
med de norske sysselmænd, der skulde indkræve den norske
konges skat og paase overholdelsen af hans eneret til
finnehandelen. Disse sammenstød maatte blive endnu hyppigere, efterat
nordmænd havde taget fast bolig hist og her paa Finmarkens
kyster, og den bjarmske koloni havde nedsat sig ved Malangen.
Skattekræverne i disse egne, hvor indbyggerne for det meste
var nomader, maatte selv opsøge de skattepligtige personer uden
nøie at kunne indskrænke sig til bestemte territorier; ydelsen
blev derfor alene personlig, uden hensyn til sted.
Det er rimeligt, at novgoroderne ikke har anseet de til Norge
flygtede bjarmers skattepligtighed ophørt med forandringen af
bopæl og underkastelsen under Norges konge, og at de har sendt
folk op til Malangen for at kræve skat af dem, ligesom de vel
under alle omstændigheder har krævet skat af alle kareler, der
færdedes i Finmarken, hvad enten nu de russiske udsendinger
traf dem i eller udenfor de egentlige terfinners land. Her var
saaledes mange anledninger forhaanden til strid og uenighed. Om
russerne end ikke udstrakte sine skattekrævninger saa vidt, som
det her er formodet, var det dog allerede nok, at de tilegnede
sig terfinnernes land.
Østkarelerne, der synes at have været finnernes nærmeste
naboer, øvede ran og manddrab paa norsk territorium, hvilket
gjengjældtes af finnerne og de norske sysselmænd.
Ved Haakon Haakonssøns tid var Karelen erkjendt
skatskyldigt under de novgorodske storfyrster. I denne konges saga
fortælles der, at der om vinteren 12£1 kom et gesandtskab fra
Alexander (Nevsky), konge (det er storfyrste) i Gardarike, fra
Holmyard (Novgorod), hvis formand var en ridder ved navn Michael;
de klagede over uenigheder, som havde fundet sted mellem kong
Haakons sysselmænd nord i Finmarken og østkarelerne, der var
skatskyldige under Holmgårds konge, fordi de sædvanlig havde
ufred med hinanden i ran og manddrab. De havde ogsaa det
ærinde at beile til kong Haakons datter for Alexanders søn.
Kongen lod om vaaren to gesandter, Vigleik Provstesøn og Borgar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
