Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
filologmøde, pag. 55—56). Naar nu finnerne vandrede fra det
ene territorium til det andet, fulgte de forskjellige folks
skatteopkrævere efter dem, og saaledes gik det til, at russiske
(oprindelig karelske) skattefogder kom til at oppebære finneskat indtil
Lyngstuen og Mæleaa.
I aarene 1336—37 og 1338 rasede en krig mellem Rusland
og Sverige, af hvilken ogsaa Norge, der var forenet med Sverige,
fik sin del. Krigen blev vistnok ført paa Finlands grændser,
men at der ogsaa blev kjæmpet i Finmarken viser de islandske
annalers fabelagtige beretninger om en rise i norsk Finmarken,
15 alen høi, som i 1338 dræbte en mand fra Viken ved navn
Halldor med tre andre, hvilke alle tilsammen anraabte den hellige
Olav om hjælp og lovede pilgrimsfærd til Rom. Det er vistnok
en særlig krig mellem nordmænd og russer i Finmarken, som
her foreligger.
I 1339 blev der sluttet fred med Sverige og sandsynligvis
ogsaa med Norge.
Nogle aar senere, i 1348, gjorde Magnus Erikssøn et tog til
Rusland og var saa heldig at indtage Nøteborg, men da han var
draget bort, kom russerne igjen og tog Nøteborg tilbage.
Russerne drog i 1349 ind over grændsen i Norge, som de
herjede helt til Bjarkø. I 1351 blev der stilstand i krigen med
Rusland.
Af en forordning af 19de august 1384 sees, at «russerne og
karelerne havde opsagt stilstanden med Norges mænd». Den
paalægger derfor bønderne i landets nordligste egne ikke at drage
længere bort end til Vaagan, saa de stadig kunde være paa sin
post, om der fra fiendens side skulde gjøres noget forsøg paa at
tilføie nordmændene skade. Hvis nogen overtraadte dette forbud,
skulde han ansees som skyldig i landsforræderi, Sandsynligvis
blev der ved pintsetider 1374 af Bo Jonssøn Grip sluttet en
vaaben-stilstand med Novgorod, hvori Norge muligens ogsaa har været
indbefattet. Denne stilstand har vel som de tidligere afsluttede
været gjældende for 10 aar, og udløb i saa fald i aaret 1384.
1 de islandske annaler for aarene 1385 eller 1386 berettes der
om, at «russerne feidede paa det nordlige Norge, dræbte
mandfolkene, hærtog kvinder og børn og ranede gods». At der har
været gjort noget til at afvende denne ulykke, siges ikke
udtrykkelig; men paa andre kanter af landet sees der at have været
leding ude. De trufne foranstaltninger kan imidlertid ikke have
været tilstrækkelige til at beskytte landet.
I det 15de aarhundrede berettes i russiske annaler om
krigerske sjøtog mellem nordmænd og russer. Aar 1412 drog
ind-byggerne i Savolotschie (landene om Dvina) mod nordmændene
og bekrigede dem. Anfaldet gjaldt det nordlige Haalogaland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
