Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDSTE GRÆNDSER MOD RUSLAND. 691
udstedt en opfordring til alle troende i Norge om at kjæmpe
mod de hedenske fiender, korsets fiender og det kristne navns
uvenner, idet han lovede enhver, der døde i denne kamp for
troen, samme syndsforladelse, som de flk, der drog det hellige
land til undsætning.
Sverige havde allerede i 1323 sluttet en fordelagtig fred
med Rusland, nemlig i Orechovetz eller Nøteborg, den 12te august,
hvorved det flk tre saakaldte gislalag eller herreder af Karelen,
nemlig Savolaks, Jeskis og Eurepæ. Grændsen mod Rusland
betegnedes nøiagtig lige fra udløbet af aaen Sestra (Systerbcek) i
den finske bugt til Petajoki, noget søndenfor høidedraget Maanselkä,
og derfra nordvest til Helsingebotn eller det inderste af
Botn-havet.
Fred med Norge kom istand i Novgorod den 3dje juni 1326
og sluttedes paa 10 aar mellem den norske gesandt Haakon
Agmundssøn paa kongens vegne og staden Novgorod, der nu, da
der ingen storfyrste var, repræsenteredes af erkebiskopen Moses,
possadniken Bartholomæus og tysjatskoien Eustathius. Det afgjordes
her, at ingen fra begge parter maatte overskride rigsgrændsen,
men naar der kom sendebud fra Novgorod til Norges konge,
skulde de dele landene efter de gamle grændseskjel og enemærker,
dog saaledes, at delingen selv overlodes til Norges konge, der
skulde dele efter sin samvittighed, som han vilde, et temmelig
utvetydigt bevis paa, at russerne her har frygtet nordmændene
og anseet det nødvendigt at gjøre opofrelser.
Gjensidig skade skulde være eftergiven, og de, der
herefter fra en af siderne overskred grændseskjellet, skulde straffes.
Gjester (gosti, d. e. kjøbmænd) fra Norge skulde uden al hinder
kunne gaa over fra Norge til Novgorod og Savolotschie.
I denne fredstraktat mellem Norge og Novgorod af 3dje juni
1326 bestemtes, at saalangt Norges konges land og vand strækker
sig, der skal nordmænd kunne færdes, bosætte sig og kjende sig
ved (o: paastaa sig berettiget til) sit land og vand efter landets
gamle mærker og deling (Norges gamle love III, 151—152).
Dette maa forstaaes derhen, at Norge foruden sin skatteret
ogsaa havde en «real ret til landet» paa Kolahalvøen indtil de
angivne grændsemærker Trianæmi og Välijoki (se Rydberg,
«Sveriges traktater med främmande magter» 1, 512). Russerne
havde derimod ingen «real ret til landet», men kun en
«skatteret» til Lyngstuen og Mæleaa.
Denne skatteret var en ret til finneskat. Finnerne i svensk
Lappland, norsk Finmarken og russisk Lappland var allerede i
det 9de aarhundrede lagte i skat af de omboende folk: nordmænd,
kvæner og kareler (Gustav Storm: «De ældre grændser mellem
nordiske og finske folk». Forhandlinger paa det 5te nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
