Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
blev herre over det norske skatteland, hvor klostrene eller
kirkerne byggedes, og svenske kirkebygninger i de svenske
Lappmarker har ført til, at landet endelig toges i besiddelse af
svenskerne.
Paa den tid, da reformationen indførtes eller henved midten
af det 16de aarhundrede begyndte russiske eremiter og munke
at vise sig blandt den dengang endnu hedenske finnebefolkning
paa Kolahalvøen.
Missionsvirksomheden blandt finnerne synes, som før omtalt,
fra norsk side før reformationen at have været ringe og efter
reformationen en tid lang maaske endnu ringere. Selve
reformationen synes tidlig at have havt fremgang blandt
nordmændene i Finmarken.
Sandsynligvis fra Bergen kom bevægelsen igjennem
handelsmænd og sjøfolk til Finmarken, hvor en af erkebiskopens tjenere
i begyndelsen af 1530 klager over, at den griber om sig blandt
almuen.
Vigtig for de østlige finners omvendelse til den
græsk-katholske religion og for russernes erhvervelse af norsk
landom-raade er den russiske helgen Trifons virksomhed, der tidligere er
omtalt (bind II, pag. 325).
Statshøiheden i disse egne synes efterhaanden at være blevet
knyttet til personer, saaledes at nogle finner havde nordmændene
for skik at beskatte, medens russerne beskattede andre, og inden
det enorme landomraade fra Lyngstuen til Veleaga taalte
russerne de norske skattekrævere, og nordmændene de russiske.
Derved fremkom fællesdistrikter, og at enkelte finner
efterhaanden kom til at skatte til to og tre lande, kan ikke forundre.
En deling efter skattefinner kunde i længden ikke
opretholdes, og en anden delingsgrund efter landenes grændser maatte
i tidernes løb komme istand, skjønt det varede længe.
Spørgsmaalet om statshøiheden i Finmarken kom tilsidst at
reises ikke om skatteret, men om selve landet og blev omsider
indviklet, og naboerne var saa mægtige, at nordmændene maatte
afstaa en del af landet mod at beholde resten i fred. Med
Sverige opgjordes delingen endelig ved traktaten af 7/18de
oktober 1751 og med Rusland ved traktaten af 14/2den mai 1826.
Før disse delinger kom istand var der endeløse forhandlinger,
idet snart ingen vidste, hvad der var norsk og hvad der var
russisk land. I den mellem Kristian II og styrfyrst Vasilij IV
Ivanowiisch (1505—33) i 1516 afsluttede traktat heder det om
grændserne, at man skulde rette sig efter gammel skik og brug.
Disse svævende bestemmelser gjentoges i en i 1563
afsluttet traktat mellem Fredrik II og Ivan IV Vasilieivitsch den
skrækkelige, hvori det heder, at hvor storfyrstens land stødte til kong
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
