Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHANDLINGER MED RUSLAND I DET SEKSTENDE AARHUNDREDE. 69 <
Fredriks land ved Wahrhus og andre steder, skulde man paa
begge sider iagttage grændserne efter det gamle, og den ene ikke
fornærme den anden tillands eller tilvands paa fiskefangst eller
andet. Der gik imidlertid ikke mange aar, før der aabnedes
underhandlinger om disse grændser, der ikke var sikkert angivne.
Russerne udhalede imidlertid enhver afgjørelse, og Norge
mistede efterhaanden hele Kolahalvøen.
I 1571 sendtes Elias Eisenberg til Moskva for at klage over,
at russerne bebyggede norsk landomraade. Storfyrsten Ivan IV
den skrækkelige (1533—84), der som ovenfor omtalt havde givet
store landstrækninger til Petschenga kloster (se bind II, pag. 326),
svarede, at han vilde give sine embedsmænd befaling til for
eftertiden at forhindre dette. Desuagtet fortsattes indflytningerne,
og der paabegyndtes opførelse af russiske kirker og klostre.
I 1574 blev Georg Pocatell sendt for atter at fremføre de
samme klager og med forslag om at sende kommissærer til at
ordne grændserne. Han fik af storfyrsten forsikringer om godt
venskab og naboskab og et forseglet brev til Fredrik II, hvilket
imidlertid intet indeholdt af det, man havde indbildt gesandten.
Aaret efter, da Elias Eisenberg paany indfandt sig hos storfyrsten,
gjentog sig det samme.
Fredrik II.s forhandlinger med Ivan Vasiliewitch førte
saaledes til intet, og der hengik flere aar, inden nye forhandlinger
blev optagne. Fra dansk-norsk side opbragtes alle fremmede
skibe, som uden pas vilde handle paa det nordlige Rusland, og
i 1581 løb 5. danske skibe ind til Kola og Kolmogoro, hvor de
plyndrede og borttog en del der liggende fartøier. Dette havde
til følge, at Tsaren lod en russisk bojar nedsætte sig i Kola og
anlagde en palissadeborg der. Denne palissaderede fæstning i Kola
siges anlagt i 1582. Men baade bojaren i Kola og munkene i
Petschenga betalte den norske krone skat.
I 1580-aarene var nemlig den dansk-norske landsoverhøihed
over Kola og omegn anerkjendt af de russiske undersaatter, som
her havde slaaet sig ned, og som for at bebo laudet og benytte
dets hjælpekilder betalte skat til den dansk-norske konge. Endnu
i aaret Iste mai 1611—Iste mai 1612 betalte munkene og
borgerne i Malmis (Kola) afgift af laksefiskeriet. Den dansk-norske
konge havde saaledes landsoverhøihed ikke blot over hele
Finmarken, men tillige over den største del af det nuværende
russiske Lappland.
Efter E. J. Jessens beretning i «Det kongerige Norge» fra 1763
blev der 1582, da Kolas bebyggelse var paabegyndt, sendt
deputerede til Malmis (Kola) for at protestere mod Malmis’s
bygning. Det svar, de flk, var, at dette ikke skulde komme Norge
til skade, men var ment ogsaa til dets bedste, og det sigtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
