Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
Saavel disse tvistigheder med svenskerne som de russiske
grændsestridigheder og englændernes beseiling af Ishavet har vel
givet anledning til Kristian IV’s reise til Finmarken.
Den handel, som engelske og for en del ogsaa hollandske
skibe drev paa Kola og Arkangel, var, som før berørt, den
dansk-norske regjering en torn i øiet, idet den vilde hævde
Norges høihed over Ishavet, som om dette var en af rigets strømme.
Ved orlogsskibe havde Fredrik II tvunget det kompani, som
havde handelen paa Nordrusland, til at løse sjøpas; roen dette
afskrækkede dog ikke andre, baade engelskmænd og hollændere,
fra at friste sin lykke, som det bedst lod sig gjøre.
Til Finmarksreisen udrustedes en større eskadre, bestaaende
af orlogsskibene «Viktor» paa 44 kanoner, «Josafat» paa 36
kanoner, «Rafael», «Gideon» paa 38 kanoner, «St. Michael», «Duen»,
«Papegøien», «Raabukkenog «Hektor». «Viktor» var kongens skib,
og han selv var kaptein her.
Kongens broder hertug Ulrich og flere danske adelsmænd,
hvoriblandt den tidligere befalingsmand over Vardøhus len
Jørgen Kaas, fulgte med paa reisen. Den hele eskadre stod under
befaling af Byrge Trolle til Trolleholm, der heiste sit flag paa «Gideon».
Den 17de april 1599 gik kongen i Kjøbenhavn ombord paa
«Viktor», som da lettede anker.
Den lite eller 12te mai passeredes det snedækte Nordkap
og snart efter Nordkyn i klart vinterveir; nogle dage senere løb
den hele eskadre ind til Vardø, med undtagelse af «Raabukken»,
der ikke havde været saa hurtig, som dens navn skulde antyde.
Synet af verdens nordligste fæstning virkede ikke imponerende.
Slotsherren havde efter fattig leilighed tilberedt et maaltid
for kongen og hans følge, men det faldt ikke i disses smag. Det
var ganske ringe at tage til, hvorfor vi straks gik til skibet,
skriver Garisius i sin dagbog. Her var det denne dag bedre
beværtning paa «Viktor» hos «kapteinen» (kongen), som denne dag
havde indbudt sine skibschefer. Gjæsterne forsynede sig godt,
og en af dem, Aleksander Durham, tog saa grundig til sig, at han
flk slag under maaltidet, saa han maatte bringes iland til præsten,
da eskadren reiste paa togt. Han døde om vinteren 31te januar
1600 paa Høgsgaard i Fyen.
Det var maaske oprindelig hensigten at reise lige til Kola
eller Malmis, hvor russerne i 1582, som berettet, havde anlagt
en by. Kongen kom imidlertid kun til at besøge kystdistrikterne
paa begge sider af Kolafjordens munding. Her fik han anledning
til at undersøge den ulovlige handel af englændere og
hollændere og gjorde nogle priser.
Allerede ved Vardø kaprede kongen to fremmede skibe, som
Askede uden pas, og mandskabet blev sat i arrest; da han hørte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
