Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARTEN PAA ISHAVET TIL RUSLAND. 701
trænge sig ind i handelen paa Finmarken, men det blev i
mindelighed ordnet slig, at englænderne skulde afholde sig fra denne
seilads; den blev siden, i 1489, ved en venskabstraktat atter
tilladt dem, men atter berøvet dem af Frederik I 1524. Efterat
de 1555 havde fundet veien omkring Finmarken til det hvide
hav, blev denne seilads dem og andre fremmede forment som et
afbræk i den danske krones told og rettighed. Forbudet
respekteredes dog ikke oftere, end naar Danmark lod krigsskibe krydse
under Finmarkens kyster. I Kristian IV’s regjeringstid blev
besluttet at tilstaa udlændinge frihed til denne seilads, imod at de
for en vis afgift maatte løse pas til samme. Byen Gøteborg
fik af kong Karl IX aar 1608 privilegium til at handle i alle
fjorde i Finmarken og sendte et skib til Vardø, men dette
forsøg lykkedes ikke. Lignende pas til at handle og fiske i
Finmarken udstedtes ogsaa til adskillige indenlandske, skjønt
krigsskibe krydsede jevnligen under Finmarken for at paase, at ingen
skibe uden pas sneg sig ind i landet. Kristian IV opbragte, som
senere omtalt, 5 skibe paa sin reise i Finmarken 1599, og en
engelsk fribytter blev ført med skib og gods til Kjøbenhavn 1615
og der til advarsel hængt; ikke desto mindre gik megen ulovlig
handel i svang lige til 1686, da et strengere opsyn lader til at
være ført.
Kristian lY’s reise til Finmarken. Rusland havde, som
senere omtalt, i 1595 ved den teusinske fred overdraget til Sverige
sin ret til at kræve skat i Finmarken fra Varanger og vestover
lige til Malangen.
Denne bestemmelse holdtes hemmelig, og Kristian IV fik først
aaret efter ved et tilfælde efterretning derom, idet lensherren
Laurits Kruse i 1596 sendte indberetning til rigets hovmester
om, at svenskerne opkrævede den skat, som russerne før havde
oppebaaret, og at den russiske bojar i Kola havde forbudt
fjeld-finnerne at betale den norske foged skat for 1596—97.
Kristian IV, som netop havde overtaget regjeringen, befalede
da straks den nys udnævnte befalingsmand over Vardøhus len
Hans Olafssøn, at han i følge med skipperen Simon von Såilingen
skulde foretage en inspektionsreise over hele lenet fra Helgeland
til dets nordligste grændse for at undersøge forholdene, navnlig
hvorledes grændsen mod Sverige gik. Den indberetning, som
disse mænd i juli maaned 1598 aflagde om sin færd, bidrog
ogsaa til, at kongen i det næste aar selv gjæstede disse egne.
Kongen traf forskjellige forholdsregler, forat embedsmændene
i Finmarken og i Nordland skulde være paa post mod svenske
skatteopkrævere. Tidligere, da lensherrerne ofte boede i Bergen
eller i Trondhjem, havde svenskerne ikke mødt nogen hindring*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
