Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
hus, som den paa grund af snedrev og modvind først naaede
29de mai. Her laa et par af skibene, som ikke havde været med
paa færden til Kildin. De havde dog ikke været ledige, men
havde opsnappet det hollandske skib «Neptunus» fra Zaardam, som
havde været inde i Malmisfjorden med vin og salt. Af de seks
skibe, som saaledes var opbragte, blev de to mindste frigivne og
fik lov til at vende hjem. De fire øvrige blev derimod
indlemmede i den kongelige flaade og fik danske besætninger og chefer.
Den 12te juli 1599 kom eskadren tilbage til Kronborg.
Kongen kom paa denne reise til Mai Oleyiij, noget østenfor
Kildin, og saa endelig til det noget østligere liggende Teriberka.
Mai Olenij er det sted, som i beretningerne kaldes Olenia
og Olten, og her var det, «Viktor» stødte.
Teriberka kaldes i beretningerne Tiberi, og skilt fra dette
sted ved en høide ligger fiskeværet Opasova; didhen gik Kristian
IV, og dette er vistnok det østligste punkt, han naaede (Yngvar
Nielsen, Kristian IV’s reise).
Følgen af kongens reise til Finmarken var et spændt
forhold til England. Dronning Elisabet blev fortørnet over, at
kongen havde opbragt de engelske skibe, som havde beseilet de
norske strømme uden den dansk-norske regjerings pas." For at
faa bilagt tvistighederne blev der aftalt et forligsmøde i Emden
mellem danske og engelske gesandter; men de sidste udeblev
helt til den dag, de danske skulde drage hjem. Kristian
nedlagde da forbud mod englændernes fiskeri under Finmarkens kyst,
selv om de erlagde told og afgift. Der blev aftalt et nyt møde
i Bremen, som imidlertid ikke førte til det resultat, den engelske
dronning havde ventet. Kort efter afgik hun ved døden, 1603,
og efterfulgtes paa Englands trone af den skotske konge Jakob VI,
Kristian IV’s svoger.
Svenskernes fordring paa Finmarken og dele af Nordland.
Det er gjentagne gange omtalt, at russerne beskattede sine
under-saatter, og da nærmest finnerne, imod vest til Lyngstuen i det gamle
norske skatteland Finmarken, medens nordmændene fra gammel
tid havde ret til landet til Veleaga og skatteret indtil denne elv.
Her skal først omtales kvænernes og svenskernes beskatning
af finnerne i ældre tid.
Kvænerne drev handel paa Finmarken allerede i 9de
aarhundrede og laa allerede dengang i strid med nordmændene om finnerne.
De førte sine baade op ad Kemi, Torneå med bielve, Luleå og
Piteå. Da Finland kom under Sverige, blev deres rettigheder
bekræftede af de svenske konger; de flyttede da efterhaanden
fra Tavastland og Cajanien (Kvænland) vestover forbi Torneå og
nedsatte sig i Vesterbotn; da de eller mange af dem kom fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
