Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKERNES FORDR. l’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 705
Birkala (Pirkkala) i Tavastland, flk de navnet birkalaboer, senere
birkarier.
Det var i det svensk-finlandske Lappland, at finneskatten først
opkrævedes af disse birkarier. De skal af Magnus Ladelaas i
1277 have faaet privilegium til at drive handel med finnerne og
afkræve dem skat. Naar nu disse «svenske finner» drog over
fjeldene ned til de norske fjorde, fulgte birkarlene efter for at
opkræve finneskat og drive handel baade med svenske og norske
finner.
Den ret, Magnus Ladelaas gav birkarierne, bestod efter
finlænderen Fellman deri, at de skulde have frihed til at paalægge
dem de afgifter, omstændighederne tillod, og selv faa nyde
indkomsten mod aarlig at erlægge til den svenske krone en vis
mindre tribut, som bevis for, at overhøiheden tilkom Sverige.
Allerede tidligere havde efter en forordning, udfærdiget i Telge 1240,
de kristne været berettiget til at tage saa meget land de behøvede
i Lappland. Saadanne nybyggere kom did, og de fik finnerne i
visse egne til at betale skat, og de blev kjendt under navn af
birkarier. De raadede over særskilte omraader af de senere
Luleå, Piteå, Torneå (og Kemi) Lappmarker. De benævntes
derfor ogsaa dels Luleå, Piteå og Kemi bir- eller bergkarler. De
to sidstnævnte omtales, ved siden af Ijo bergkarler (birkarier),
blandt andet ogsaa i den svenske krones oppebørselsbøger for
Kemi Lappmark i det sekstende aarhundrede.
Ogsaa handelen med finnerne blev et privilegium
udelukkende for birkarierne, som tjente godt paa handelen.
Deres herredømme var dog ikke sligt, at de sammen ved et
centralstyre udøvede sin myndighed over visse finner. Men hver
af dem havde sine egne finner, som han beskattede, og som ved
hans død tilfaldt hans arvinger. Paa grundlag af sine friheder
og rettigheder bemægtigede birkarierne sig for egen regning baade
land og vand.
Paa denne maade blev birkarierne rige og mægtige, og deres
vilkaarlighed ligeoverfor finnerne var grændseløs. De hjemsøgte
endog finnerne paa den russiske side, hvor Torneå- og
Kemi-birkarler i begyndelsen af det 15de aarhundrede i 3 aar havde
inddrevet skat helt til Kola og Trinnes eller Helgenes paa halvøen
mellem Kolafjord og Kandalax. Skjønt Gustav Vasa gav ordre
til, at det opkrævede skulde betales tilbage, anførtes dette i 1554
af den russiske storfyrste som krigsaarsag. Birkarierne blev
finnernes sande plageaander, som ikke engang undsaa sig ved at
kjøbslaa med forældrene om døtrenes gunst.
Herredømmet over finnerne og retten til at beskatte dem tog
Gustav Vasa tilsidst fra birkarierne, idet han lod oppebære
finneskatten direkte for kronens regning. Deres eneret til handel
45 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
