Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKERNES FORDR. l’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 719
de fjernere liggende finner byggedes senere et kapel ved
Avjo-varre (mellem Koutokeino og Karasjok) og i 1701 en kirke i Utsjok.
Paa denne maade søgte svenskerne ved missionsvirksomhed
at komme i besiddelse af disse egne, og de overtog ogsaa
jurisdiktionen vistnok ved denne tid eller før.
Om den tid, da svenskerne begyndte at tage skat i Utsjok,
oplyste et 80 aar gammelt vidne for major Schnitler, at marked
og thingsteder har den svenske øvrighed holdt i Finmarken længe
før den første præst Curtelius’s tid. Curtelius var den første
løse svenske præst i Finmarken, og han havde døbt vidnet, der
var født ca. 1664. Han havde hørt, at da de svenske begyndte
at holde thing, da begyndte de tillige at optage skat. Efter nøiere
tilspørgsel svarede han, at det var vel før hans farfaders tid, at
de svenske med thing og skatten havde gjort begyndelse.
Den kongelige norske foged havde ogsaa i hans og hans
faders og hans farfaders tid reist om hos dem og optaget skat.
Det er sandsynligt, at det er paa Karl IX’s tid, at svenskerne
har begyndt at kræve skat og øve jurisdiktion i Koutokeino,
Karasjok og Utsjok.
Paa thinget i Talvik i 1745 svarede saaledes Karen
Andersdatter paa forespørgsel om, naar den svenske øvrighed først havde
begyndt at holde thing paa denne side af fjeldryggen, nemlig
i Koutokeino, Avjovarre og Utsjok, at hun havde hørt, at
saalænge nogen kunde mindes, havde svensk øvrighed der holdt thing.
Striden om Finmarken var, som berørt, en af aarsagerne til
den store nordiske krig.
Under krigen med Sverige blev i 1710 paa thinget i Talvik,
for Alten thinglag, almuen tilholdt, «at de ingen fjeld- og
grcendse-finner tillade at nederkomme her til stederne sig at ernære,
undtagen de vil være og blive kongens tro undersaatter og skatte og
give som kongens andre undersaatter». Det samme blev paabudt
paa thinget i Hammerfest.
Fogden erindrede almuen om, at de skal forsyne sig med
skydegevær, saa og paa de steder, hvor vedvarder har været, skal
de dem igjen indrette og holde vagt ved dem, nemlig paa
Altenes 1 (Eggeskals finner), paa Aarøen 1 (de i Korsnes og
deromkring boende), i Talvik paa det høie berg 1 (Talvik, Langnes og
de der omkring boende).
Paa thinget i Talvik i 1711 heder det:
«Den anstalt, som forleden aar paa thinget om vedvarders
oprettelse og derved holdende vagt blev givet, blev efterspurgt,
hvorledes er efterkommet, og befindes, at 3 vedvarder er bleven
opbygget, 1 paa Kongshavnfjeldet i Alten, 1 paa Talvikfjeldet
og 1 paa Aarøen. Om vagtholdet klagede almuen, at vinteren
falder streng med kulde og uveir, og paa de tider er der mesten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
