Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
krone for eiendom til evig tid. Dog skal hermed ikke være ment
de finnebyer, som ligger ifra sjøen og til fjelds, anseendes at de
denne irring ved sjøsiden intet vedkomme, udi hvilke vi os vor
og Sveriges rigis «urminnes» rettighed i alle maader vil have
forbeholden» (Rydberg V, pag. 214 og 215).
Med hensyn til titelen «de lappers i Nordlandene»
bestemtes, at hvis de svenske konger vilde bruge den, da skulde ikke
dermed være ment «de sjølapper ved vesterhavet imellem
Tys-fjorden og Varanger, boendes i Vardøhus len og Nordland i
Norges rige; men alene de Lappmarker, som Sveriges krone alene
tilkommer» (Rydberg V, pag. 216).
Efter krigen befalede kongen i 1619 at udruste nye
defen-sionsbaade.
Men da almuen formedelst den store armods skyld ikke
kunde bygge de skjærrebaade, som tilforn var den paalagt at
holde, saa skulde de i deres sted holde nogle store fiskerbaade,
hvis eiermænd kunde gives en ringe ting af de andre bønder,
hvilke baade udi nødstid kunde bruges til værn og defension
(1620).
I 1628 hed det, at Vardøhus len med Nordlandene skulde
udruste et skib paa 120 læsters drægtighed, forsynet med stykker.
Men heder det i 1635, da almuen i Finmarken ikke kunde
formaa denne udgift, saa blev de benaadede med kun at udruste
et orlogsskib paa 80 læster.
Endelig blev almuen i 1635 efter ansøgning helt forskaanet for at
udruste et skib paa grund af deres armod og store uformuenhed.
I Finmarken søgte svenskerne senere efter freden i 1613
stedse at faa fastere fod, navnlig ved i det 17de aarhundrede at
tage sig af finnernes geistlige pleie.
Før krigen mellem Danmark og Sverige 1709—20 var
svenskernes optræden i Finmarken et af klagemaalene. Svenskerne
havde her tilranet sig store landstrækninger, og stadig indløb der
klager over overgreb fra svensk side fra amtmænd og betjente.
For at komme i besiddelse af landet byggede svenskerne kirker
i Lappmarkerne og Finmarkerne, som russerne havde bygget
klostre i den til Norge hørende Kolahalvø. At ønsket om at
kristne finnerne ogsaa har spillet en rolle, er vel sandsynligt.
Under Karl IX byggedes flere kirker i Sverige. Saaledes i
Lyksele og i Gr aa t r iis k i Pite Lappmark, samt videre i En o ti-,
tekis (1600), Jukkasjärvi og Jokkmokk.
1648 byggede svenskerne Indiager eller Enare kirke, i 1701
byggede svenskerne kirke i Koutokeino, og der ansattes en
derboende svensk præst.
ünder Koutokeino lagdes saa hele det indre Finmarken ned
til Alten og østover til den russiske grændse øst for Utsjok. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
