Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÆNDSEREGU LERINGEN AF 1751.
725
Mangelsen forlangte, at grændselinjen skulde følge Tana,
saaledes som nu, indtil Skolajokkas munding. Med andre ord:
han forlangte, at Sverige skulde indrømme Norge den del af
Utsjok finnedistrikt, som laa nordenfor Tana.
Til Strømstadmødets slutning kunde de to kommissærer ikke
blive enige om dette punkt. Spørgsmaalet om Tanalinjen blev
af det svenske hof henvist til forhandling mellem den svenske
gesandt i Kjøbenhavn og det danske hof. Da man fra dansk
side urokkelig holdt fast ved Tanalinjen som en bestemt
betingelse for grændseværkets afslutning, vedtog de svenske den, idet
de stillede to vilkaar, nemlig at Utsjoks svenske finner skulde
nyde godt af den finmarkske handelsoktroi, hvilket indrømmedes,
og at Sverige skulde faa en handelshavn i Nordland eller
Finmarken, hvilket afsloges.
Ved grændsetraktaten af 1751 opgav saaledes Danmark sine
fordringer paa Enare og en stor del at Utsjok, og Sverige sine
fordringer paa Kontokeino og Karasjok. Den svenske præst i
Koutokeino blev allerede 1747 forflyttet til Utsjok, og svenskerne
skilte Enare fra Kuusamo og lagde det som et anneks til det
nærmere liggende Utsjok.
Da Koutokeino kom til Norge, blev Matse kirke for
fjeldfinnerne overflødig; den hørte før til Talvik; den blev nu lagt til
Koutokeino kirke, hvor veien var kortere og mindre besværlig.
Avjovarre blev lagt til Karasjok og stedet blev øde,
hvortil naturen, liggende som det er paa et ufrugtbart fjeld, syntes
at have bestemt det.
Om den skat, som før* grændsereguleringen betaltes i
fælles-distrikterne, giver Schnitlers protokoller oplysninger.
Paa Schnitlers spørgsmaal til finnerne i Arisby (Utsjok), om
hvad skat de betalte til Sverige og ellers, svarede de: En fuld
skattemand betaler i skat til Sveriges krone 1 rdlr., til Koutokeino
hovedpræst 40 skilling, til klokkeren 12 skilling, til laugmand
24 skilling. Til den kongelige norske foged ligeledes 1 rdlr. i
skat, saa at der svares lige meget i skat til begge kroner. En
halv og mindre skattemand svarer efter proportion mindre.
Koutokeinofinnerne oplyste, at en fuld skattemand svarede
aarlig til Sverige 5 karoliner eller 1 rigsdaler 4 mark, til den
svenske lensmand 28 skilling, til profossen 25 skilling, til den svenske
præst 64 skilling, til klokkeren 12 skilling. Til den kongelige
norske foged 1 rdlr. De dømtes af den kongelige svenske
øvrighed efter den svenske lov; laugmanden med 12 rettesmænd, som
er fjeldfinner, holder retten.
Lillienskiold oplyser om «finnernes paalæg ved fogderne» og
beretter:
«Som det gjerne havde sig saa, at fogdepungen maatte fyldes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
