Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
saa sparedes hverken finnerne tilfjelds som i fjære, og hver mand
i finnebyerne Indiager (Enare), Arisby (Utsjok), Jnxby (Øvre-Tanen),
Adewer (Karasjok) og Kauteken (Koutokeino) maatte ved
skattetiden give sin skjænk af komager og hansker, nemlig hver to
par komager eller deres værd, der tilsammen regnedes for 1 ort,
skjønt saadanne til en langt høiere sum udbringes i landet.
Desligeste nød fogden af hver finnelensmand i de tre fjeldbyer
et godt okserenskind, som lægges under ham paa leiet eller sædet
i gammen, hvilket de benævner fletteskind (fletten kaldes den
afdeling af gammen, som er indrettet til leiested), og derhos 2
rigsdaler eller deres værdi efter den skik de paa fjeldet havde
ført i brug. Desuden den kost, som man har maattet give til
fogderne, saasom af hver mand 6 ryper, eller i deres sted 6 sik
eller gjedder som og renkjød og deslige, hvilken kost finnerne af
Indiager siden anno 1684 altid har vægret sig ved at udgive.
Hvad fogdens oppebørsel ellers af byerne angaar, da samler
hver bys almue til 1 riksd. eller dens værdi, som fogden ved
ankomsten overgives, naar de først med noget brændevin er
be-skjænket efter fogdernes skjøn og gode findende. Heri er ei
beregnet, hvad i hofmandsskjenk er givet til en halv orts værd.
Helt til 1809 vedblev Rusland sammen med Sverige at
oppebære skat fra større dele af Kemi Lappmark. De almindelige
beskatningsomraader for dem var Kuusamo, Kuolajärvi,
Kemi-kylä, Sompio eller Sodankylä. Kun i Kittilä turde aldrig være
krævet skat af Rusland.
Fortsatte forhandlinger med Rusland. Boris Godunow kom
paa tronen i Rusland i 1598. Han benegtede ligefrem alle de norske
krav paa Kolahalvøen. Det første gesandtskab, som i 1601
kom til Ruslands nye hersker, bestod af Eske Brock, Karl Bryske
og Simon von Sallingen. Deres ærende synes at være det samme
som gesandtskabernes i 1595 og 1597, nemlig at foreslaa en deling
af det omtvistede land.
Boris sagde, at Lappland, hvorved han forstod landet indtil
200 verst vest for Vardøhus, tilhørte ham.
Denne særlig efter Teusinafreden høist paafaldende paastand
opgav dog storfyrsten, men grændsen skulde drages etsteds
mellem Vardøhus og Kola. Gesandterne foreslog at indløse Lappland
for 50 000 rigsdaler, ikke som kjøbesum, men som erstatning for
de af russerne gjorte forbedringer. Dernæst foreslog de en
delingslinje fra Trenes til Indiager (Enare), men da tog fyrsten
sine indrømmelser tilbage. Tana var den rettfe grændse mellem
det til Rusland hørende Lappland og Norge, og ved den vilde han
blive staaende. Dette var, mente han, en indrømmelse fra hans side,
da han før havde indkrævet skat lige fra Ifike (Lyngen). Gesand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
