Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTSATTE FORHANDLINGER MED RUSLAND. 735
eller ingen skat paa min konges vegne hos finnerne, saasom de
fleste var bortreist, og den svenske foged havde i Kautken
efterladt sig et brev til mig angaaende samme kommission, og
blandt andet meldt, at de svenske ei vilde tilstede, at vi norske
skulde annamme skat af fjeldfinnerne, begjærede, jeg vilde
komme til bemeldte by Enoteker, saa resolverede jeg at reise
did og kom der den Iste februar, hvor alle grændsefinner tog
imod mig og blev stedse hos mig.
Dagen efter blev jeg til herrerne gjæstbuden, og den 3dje
februar foretoges deres kommission.
Da kommissærerne forklarede, at de vilde indrette en stadig
og ens matrikul over hele Lappmarken, og paastod, at
grændse-finnerne ei burde skatte til Norge, eftersom de svenske lønnede
justitsens betjente og præsterne paa samme steder, og en norsk
havde der ingen hus; derfor var det en forsømmelse af de
svenske fogder i at bortagte deres herres ret, at de saa længe
havde tilladt de norske fogder at oppebære skat af sin konges
undersaatter, anvisende mig adskillige for de svenske avantagiøse
skrifter om grændserne, særlig nogle i høilovlig ihukommende
Kristian IV’s umyndige arvinger, fra Kjøbenhavn, skrevet i
Sverige ; thi formente de, at bemeldte grændsefinner nu ei længer
burde eller skulde skatte til Norge.
Hertil svarede jeg, at det kan bevises, at bemeldte
flnne-byer langt over hundrede aar har skattet til Norge, hvilke byer
ligger paa den vestre side Kjølen eller fjeldryggen, hvor rette
grændseskifte er, saa at samme fjeldfinner bebor Hs. kgl.
majestæts af Danmarks lande og ei Sveriges, og var en stor
ubillighed, at de skulde skatte til Sverige.
Samtlige finner svarede ogsaa, at de ingenlunde vilde vige
fra den ældgamle maade at erlægge deres skat til Norge; thi de
bor paa den norske side af fjeldryggen og har al deres næring
med skytteri og fiskefangst af de norske lande og vande, samt har
deres største handel med norske folk og faar der deres
livsophold og mestedels skattepenge, og før de skulde tvinges fra den
norske skat, vilde de flytte til sjøkanten og bo, og dersom de
svenske alene vilde tilegne sig skatten og landet imod gammel
ret og sædvane, kunde let sluttes, at de ei kunde bo paa
bemeldte steder sikker for de norske.
Da kommissærerne det fornam, sagde de, at de vilde
referere kongen af Sverige, hvorledes de befandt alting, og siden
ved skrivelser til Danmark handle om den sag, som er skeet;
men jeg kaldte finnerne til mig og bekom min konges skat,
uden ringeste restance og det med god vilje.
Lillienskiold skriver i «Speculum boreale» i 1698:
«Henøerne, tilforn under slottet Vardøhus, var privilegeret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
