Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMARKEN UNDER KRIGEN I 1807—1814. 749
Finmarken, idet fartøier fra Bergen, Molde, Kristiansund,
Trondhjem og Nordland seilede didop med fisk og skindvarer for at
tiltuske sig mel og andre fødevarer saavelsom hamp, lin og andre
ting af til Finmarken kommende russiske fartøier, som af frygt
for opbringeise af de engelske krydsere ikke vovede at seile forbi
Nordkyn, men solgte sine varer i Vardø, Vadsø, Persfjorden,
Koifjorden, Omgang og en del andre steder til de fremmede
handlende.
Havde ikke Finmarken i disse krigsaar faaet sin
kornforsyning over Arkangel, var landet blevet en ørken.
Naar det led ud paa vaaren, var den finmarkske almue stadig
udsat for mangel paa korn og mel, der undertiden ikke kunde
opdrives hverken for fisk eller penge. Da blev der nød, ofte ren
hungersnød.
Tilstanden i Finmarken i disse trængselsaar var skrækkelig.
En retsprotokol af 8de juni 1813 skildrer den nød, som herskede
paa selve Hammerfest:
Den melbeholdning, som var i Kvalsund, var gaaet op. Saa
reiste de hid til Hammerfest. Det eneste, lensmanden kunde
faa, var IV2 skjæppe gryn for 12 rd. pr. skjæppe. Flere
almues-mænd forklarede, at de ihøst, allerede før Michaeli, havde været
hos handelsmændene med sei og forlangt mel, men faaet til
svar, at de intet kunde faa, da russefartøierne var reist.
Flere af kystværnet klagede over, at kjøbmændene forlangte 2 rd.
for 1 bismerpund rugmel, men straks efter forlangte de 3 rd.
For 1 pægl sirup forlangtes 3 rd. eller 2 rd., og 1 mark tobak
kostede 2 og 3 rd.
Fogden siger i en skrivelse af 18de februar 1814:
«Almuesmandens eiendele bestaar af: 1 stue eller gamme,
nogle træskaaler, en eller to gryder, to skindfelder og
rensdyrskind til sengklæder, 1, 2 eller 3 kjør, undertiden og ingen som
f. eks. ved havkanten, nogle smaafæ, et fiskesnøre, nogle
fiskeliner og undertiden og torskegarn og en rifle samt almindelig kun
1 baad, og desuden hans ubetydelige jord. Hans fiskeri og tran
samt hvad han ved skytteri kan erhverve sig, maa han tiltuske
sig mel for til daglig føde.»
Om tilstanden inden Vadsø sogn, endnu efterat freden var
sluttet, skriver lensmand Lauch i indberetning til foged
Skjoldager af 8de januar 1816:
«De mangler ikke vilje, men evne til at betale. De har
nu hverken tran eller fisk eller penge at kaste fra sig. Iaar er
her falden hverken saa meget høstfisk eller vinterfisk, at man
kan koge engang til huset. Om jeg faar udpantningsordre, kan
samme dog intet hjælpe og nytte, thi tager jeg deres baade,
saa kommer de ikke fra sin stuedør, tager jeg deres kogegryder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
